Det tyske tuningsfirma G-Power har formået at slå verdensrekorden i “Hurtigste Sedan”. Den såkaldte G-Power Hurricane RR endte med en topfart på hele 372 km/t, der næsten er det samme som McLaren F1!
Den nye rekord slår G-Powers tidligere fartrekord, som blev sat med deres M5 Hurricane RS. Dén bil havde en hårdtpumpet 750-hestes V10 motor, for at kunne nå 367.4 km/t.
Men den nye G-Power Hurricane RR har mere end det. Hele 800 hestekræfter er det lykkes at hive ud af motoren og 800 Nm, som får den til at springe til 100 km/t på bare 4.35 sekunder. 200 km/t bliver passeret efter blot 9.5 sekunder, og vil du hele vejen til de 300, kan du komme det på blot 25.8 sekunder!
[nggallery id=189]
Større kompressore er blevet brugt på denne sindsyge M5 for at nå til målet, og de ellers super fede 20-tommer fælge der sidder på M5 normalt, valgte ingeniørerne at udskifte til 19-tommer med Michelin Pilot Sports dæk.
Dog kan det være at rekorden ikke holder længe, da Bugatti’s næste model er lige på trapperne – Bugatti 16C Galibier. Denne bil har samme 8.0-liters 16-cylindret motor som findes i Veyron. Galibier skulle ramme diverse markeder som en 2013 sedan model.
Se et par vilde klip med den sindsygt hurtige BMW M5 G-Power Hurricane RR: