Hjem » Featured Forside » Kviklån gør det nemt at få drømmebilen – men se dig for!

Kviklån gør det nemt at få drømmebilen – men se dig for!

Hvis du drømmer om en ny Audi, BMW eller Mercedes i størrelse stor, skal du (formentligt) grave dybt i lommerne. Medmindre selvfølgelig du vælger at låne pengene. Men selvom der er mange finansieringstilbud og –modeller, skal du se dig godt for, inden du låner.

Kviklån til en kvik bil
Hvis du står overfor at investere i ny bil, er der mange faktorer i spil, men vigtigst af dem alle er, at du skal kunne betale lånet tilbage. Derfor er det en rigtig fornuftig idé, at sammenligne de forskellige tilgængelige lån, inden du skriver under på noget. Billige lån er nemlig ikke nødvendigvis specielt billige.

Det kan de være, men de kan også være behæftet med indtil flere skjulte gebyrer og omkostninger, der gør det en særdeles uattraktiv forretning for dig som låntager. Derfor er første regel, når du kigger på mulige finansieringsmuligheder, at se på mange forskellige tilbud, og sammenligne dem med hinanden.

Dels fordi der kan være mange penge at hente, men også fordi du givetvis kan forhandle dig til en endnu billigere aftale, hvis du presser priserne og viser kreditorerne, at du er interesseret, men at de ikke er de billigste.

Bilforhandleren tilbyder finansiering
Køber du ny/brugt bil gennem en forhandler, kan de helt sikkert tilbyde dig en – efter forhandlerens eget udsagn – fordelagtig finansiering. Og ja, det er da helt sikkert fordelagtigt, men spørgsmålet er bare om det er til din eller forhandlerens fordel.

Bilfinansiering via forhandlere er ofte billigere end et traditionelt banklån, men hvis du ellers har en nogenlunde sund og fornuftig økonomi, kan du – igen – sandsynligvis stramme grebet overfor din bank. Det har i sig selv flere fordele. Dels har du dermed samlet dine udgifter ét sted, og dels har du måske handlet dig til en bedre aftale end dine øvrige bankkammerater. Ganske enkelt via simpel forhandling.

Det lyder måske lidt ”jysk” og for nogle grænseoverskridende, at forhandle om priser, men når vi taler om beløb i den liga som en ny – og for den sags skyld brugt – bil koster, så er et spørgsmål om 1 eller 2 procent helt afgjort værd at tage med. Spørgsmålet er så bare, om dine evner som forhandler, rækker til, at du scorer en mere attraktiv deal.

Der er foretaget mange beregninger på, om det bedst kan svare sig, at låne via forhandleren eller banken, men det afhænger langt hen ad vejen om hvorvidt du takker ja til det første tilbud, eller om du går i krejler-mode.

Det er ligesom i trafikken – du skal se dig for
Det uomtvisteligt bedste råd i forhold til økonomi, er at være særligt opmærksom og se sig godt for. Præcis som når du kører i trafikken.

Husk på, at biler bliver opdateret konstant, og at det dermed ikke er en katastrofe, hvis din økonomi dikterer, at du lige skal spare lidt ekstra op, inden du kan parkere din sprit nye luksusliner af en overdådig øse i garagen. Og hey, det er Danmark vi taler om – den slags biler bliver jo næppe snuppet lige foran næsen på dig, alligevel.

Tjek også

Biltest: Opel Corsa OPC – En hidsigprop fra Opel

Opel Corsa er kommet i en opdateret version, som er både hidsig og yderst sportslig