Hjem » Featured Forside » Få mest tilbage for din leasingbil

Få mest tilbage for din leasingbil

Det er populært at lease biler i Danmark. Vi trives godt med den økonomiske frihed og har med leasing mulighed for at køre i nogle lidt sjovere og dyrere biler, end hvis vi skulle købe dem selv.

Men det er vigtigt at du passer godt på bilen, så du ikke risikerer en stor regning når leasingperioden ophører.

Undgå misvedligehold og bevar værdien

Når en leasingperiode ophører, står du med en bil, der har en anslået restværdi. Denne værdi blev fastlagt da aftalen blev indgået i sin tid. Det kan f.eks. være en mellemklasse Audi, der efter leasingperioden har en kontraktligt indgået restværdi på 100.000 kroner. Dog skal du være opmærksom på, at hvis du leverer bilen retur til leasingselskabet, vil de udbedre diverse småskrammer og det beløber sig hurtigt til en 10-15.000 for en bil, der ikke umiddelbart har lidt nogen form for overlast.

Derfor vælger mange, at sælge bilen privat og således købe den fri fra leasingselskabet. I det tilfælde skal du betale den oplyste restværdi til leasingselskabet og herefter enten beholde bilen eller sælge den videre. Langt de fleste vælger at sælge bilen videre, og vil jo således gerne have det samme – eller mere – for den, som de selv har givet. Men fordi restværdien ikke tager højde for eventuelle fejl/skader, er det vigtigt – eller i hvert fald en rigt god idé – at passe godt på bilen og gøre hvad man kan for at minimere bilens værditab.

Rygning i bilen koster dyrt

Hvis du ryger fast, er der stor sandsynlighed for, at du også napper en smøg mens du kører bil. Men i forhold til at bevare bilens værdi, er det en rigtig god idé at lade være, da en rygerbil er langt mindre værd end en ikke-ryger. Røgen sætter sig i stof og kan lugtes i utrolig lang tid – specielt af ikke-rygere, som måske helt dropper at ville købe din bil, fordi der har været røget i den. Det kan måske lyde lidt snerpet, men ikke desto er det sandt.

Så hvis du er ryger, og har svært ved at styre nikotintrangen når du er på farten, er det en rigtig god idé med et eller flere rygestop produkter som f.eks. nikotintyggegummi, nikotinplaster eller lignende.

Det allerbedste vil selvfølgelig være, at du iværksætter et decideret rygestop, men det kan være svært at fastholde og langt de fleste falder tilbage i de gamle vaner, hvis ikke de bruger nikotin- eller rygestop produkter som førnævnte plastre, tyggegummi eller måske endda e-cigaretter.

Sørg for at vaske og pleje lakken

En bil ser aldrig så godt ud, som den gør når du kører den ud fra forhandleren. Men det er fordi vi er for dårlige til at vaske, passe og pleje lak og fælge, men blot lader fugleklatter og trafikfilm være som det er og så lade moder natur vaske det af ved næstkommende regnbyge. Sagen er dog bare den, at du har 100 gange lettere ved at sælge din bil, hvis du regelmæssigt har fået den poleret og voksbehandlet, så den står så snorlige som da du forelskede dig i den hos forhandleren i sin tid.

Følger du disse råd – og sikrer at bilen vedligeholdes ofte og ordentligt – så har du muligvis en bil på hånden, der er mere værd end dens restværdi. Og den fortjeneste går direkte i lommen på dig selv.

Tjek også

Spyshots: BMW tester kommende X5 i København!

Hvad vi først troede var den kommende BMW X7, viste sig at være den mindre model X5