Hjem » Featured Forside » Nu kan du tjekke om bilen er stjålet

Nu kan du tjekke om bilen er stjålet

En ny opdatering til Politiets app gør, at du nu kan tjekke om din næste brugte bil er efterlyst

Skulle du være på udkig efter ny brugt bil, og er du usikker på om sælger mon taler sandt? Så kan du nu tjekke om bilen er efterlyst enten via nummerpladen eller bilens stelnummer. Det sker efter en ny opdatering til politiets applikation Politi, har fået funktionen efter sidste opdatering.

Det er første gang at borgerene nu kan slå op i politiets register over stjålne biler. Og det er smart, mener Jørn Kjer fra Rigspolitiet overfor Frederiksbeorg Amts Avis:

  • “- Funktionen kan bruges, hvis du står og skal købe en brugt bil og vil sikre dig, at den ikke er stjålet. Det kan også være, at du ser en bil holde parkeret på en villavej og får mistanke om, at den måske bliver brugt af indbrudstyve. Du skal blot taste bilens nummerplade eller stelnummer ind, så får du svar med det samme. Men appen kommer kun med oplysninger, hvis bilen er eftersøgt.”

Men hvad så hvis den er stjålet?
Hvis nu det så viser sig, når du slår bilen op, at den er efterlyst eller stjålet, så har du mulighed for direkte via applikationen at tage et billede og uploade det til politiet. Via telefonen og billedets GPS koordinater kan man så finde frem til den eksakte position, og derved kan man tippe politiet om forholdet.

Samme app kan bruges til andre mistænkelige forhold. Allerede nu har over 170.000 danskere hentet app’en ned og tippet politiet, og ud over biler kan du også tjekke cykler via deres stelnummer eller se hvor den nærmeste politistation befinder sig.

Hvis du har lyst, kan du hente applikationen til din telefon enten på Appstore eller Google Play.

Tjek også

Ford-Escort-Cosworth-Commercial

Klassisk Ford Escort RS Cosworth reklame

Husker du? Her kan du se, hvordan reklamen for Ford Escort RS Cosworth så ud, ...