Hjem » Featured Forside » Jon Olssons tidligere Audi RS6 DTM stjålet og brændt

Jon Olssons tidligere Audi RS6 DTM stjålet og brændt

Den unikke Audi RS6 DTM blev stjålet i Holland og brændt af

Det Hollandske nyhedsmedie AT5 har idag udgivet billeder, af den tidligere Jon Olsson ejet Audi RS6 DTM, som blev stjålet og brændt af i nat.

Den unikke Audi RS6 DTM blev stjålet under nogle optagelser på en tankstation, og blev senere fundet i et parkeringshus i den nordvestlige del af Amsterdam i Holland. Politiet er i øjeblikket i gang med at undersøge, om bilen i mellemtiden har været med i en anden forbrydelse.

Røveriet fandt sted omkring klokken 23:00, hvor tyvene fik adgang til bilen ved hjælp fra skydevåben, som de affyrede skud op i luften med. To af røverne gik målrettet efter den hurtige Audi, som yder 1.000 hestekræfter. Herefter stak de afsted med bilen, som senere blev fundet udbrændt.

SE OGSÅ: Her brænder garagen i Holland med Jon Olssons tidligere Audi RS6 DTM

Branden startede omkring klokken halv tre om natten, og blev formentlig antændt i den stjålede Audi. Herfra bredte det sig til en anden bil, mens en tredje bil blev beskadiget.

Det mest bemærkelsesværdige ved dette parkeringshus er, at man kun kan få adgang dertil med et adgangskort. Derudover er der mange kameraer i området, så man vil formentlig kunne fange tyvene på optagelser herfra. Men hvordan tyvene har fået adgang hertil vides ikke, da det kun er beboerne som har et adgangskort. Så måske bor tyvene i området, eller også har de et stjålet adgangskort.

Bilen havde en pris på 400.000 Euro og er selvfølgelig forsikret. Under tyveriet blev både ejeren og tv-holdet truet med skydevåbene. En af dem har udtalt sig til AT5 omkring hændelsen:

“Jeg er glad for at der ikke skete nogen personskade, men jeg frygtede for mit liv mens det var i gang. Da vi flygtede fra stedet var vi heller ikke klar over, om røverne måske fulgte efter os for at skyde os.”

Du kan se resterne af den unikke Audi RS6 DTM i galleriet herunder.

Tjek også

Galleri: Boosted Tour Roskilde – Payback Denmark

Se billederne fra Boosted Tour i Roskilde den 5 juli 2017