Hjem » Featured Forside » TYVERI: Mercedes-Benz får stjålet fælge i Ørestad

TYVERI: Mercedes-Benz får stjålet fælge i Ørestad

Så har tyvene igen været på spil i Ørestad, og løbet med fælgene på denne Mercedes-Benz A-Klasse

Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden, at vi har stødt på biler på Amager, som har fået stjålet sine fælge. Men nu ser det ud til, at tyvene atter engang har været på spil.Denne gang er det gået ud over en mørkeblå Mercedes-Benz A-Klasse, som har holdt parkeret på Copenhagen Royal Golf Club på Amager.

Om tyvene denne gang er blevet fanget på videoovervågningen, ved vi ikke. Men selvom der er kameraer rundt om på pladsen, ser det atter engang ikke ud til at have været en hindring for tyvene.

Hvilken model fælge der har været monteret på A-Klassen ved vi ikke, men vi må antage af det har været nogle fælge med en hvis værdi.

Tre biler fik stjålet fælge på samme tid

Det er ikke første gang at det sker ved golfklubben. Sidste gang vi var vidner til det, gik det ud over tre andre biler – alle igen fra tyske fabrikanter.

Fremgangsmåden er identisk med de tidligere tyverier, hvor bilerne bliver efterladt på grønne Arla mælkekasser, som næsten bukker under, mens alle bilens hjulbolte lægger spredt rundt om bilen.

Royal Golf Club mangler en anmeldelse

Vi har haft kontakt til Royal Golf Club, for at høre nærmere omkring sikkerheden på pladsen. Man forsikrer os, at der er videoovervågning af området, men at man mangler en anmeldelse for at kunne overlevere materialet til politiet.

Så for at der umildbart kan ske mere i sagen,  afventer man dette. Royal Golf Club fortæller i en besked på Facebook:

“Vi har stadig overvågning på hele parkeringspladsen. Dette er desværre et gentagende problem, på mange parkeringspladser i DK (Danmark, red.) desværre
Hvis der sker en politianmeldelse, så vil vi mere end gerne overlevere materialet til politiet, så de kan fange tyvene.
Dog har der ikke været en politianmeldelse endnu, hvilket vil sige vi på nuværende tidspunkt ikke har haft mulighed for, at overlevere materialet.”

Se billeder af den efterladte Mercedes-Benz A-Klasse herunder:

 

Tjek også

Afsløret: Er dette den nye BMW Z4?

Billeder viser hvad der formentlig er den kommende BMW Z4, helt uden tildækning