Husker du den gamle showbil? Nu kan du eje den!

Tilbage i 2011/2012 kunne du opleve en helt unik Toyota Supra på diverse danske bilshows rundt om i landet. Det var den blå Toyota Supra 3,0-liters turbo med et ultra bredt Top Secret GT300 widebody kit, guld/krom Oxigin fælge og intet mindre end 1225 hestekræfter! Bilen er nu sat til salg.

Den nuværende ejer Kåre Østergaard fra Esbjerg, ønsker dog at sælge sin bil. Om bilen skriver han blandt andet:

“1225hk absolute sjælden Top Secret GT300 widebody supra udbydes til salg. Den har vundet DFB og har høstet en masse pokaler rundt til diverse shows. Bilen blev færdig bygget i 2011/2012 og har kun været brugt til shows og udstilling. Motor og lak er derfor helt nyt.”

Bilen som er uden afgift, har blandt andet en Top Secret kulfiber hækspoiler, Seibon TS kulfiber forklap, Seibon kulfiber bagklap, Seibon kulfiber døre, kulfiber tag og så har den faceliftede for- og baglygter.

Bag de 9,5×19 tommer fælge foran og 11,5×19 tommer fælge bagpå, sidder et sæt Tein fuld justerbar undervogn, 8 stemplede D2 bremser foran og 6 stemplede D2 bremser bagpå.

I bilen er også installeret et større anlæg, blandt andet to stk 10″ MTX basser, to stk 1000w Mono blokke, to stk 700 watts 4-kanals forstærkere, 2 skærme i bagklappen og meget mere.

Hele herligheden er sat til salg for 284.999 kroner på BilBasen.dk, og er uden afgift. Men så får du altså også en 3,0-liters turbo ladet Supra, med 1225 hestekræfter i følge ejeren.

Er du interesseret? Så finder du bilen lige her: http://www.bilbasen.dk/brugt/bil/toyota/supra/30-t-turbo-3d/3125578

[nggallery id=631]