Hjem » Featured Forside » Marc får folk til at tro, at han kører i Mercedes’

Marc får folk til at tro, at han kører i Mercedes’

Han hedder Marc og har en Toyota Aristo. De fleste tror det er en Mercedes’

Fikser store gravemaskiner
Vi har været på fotoserie med Marc og hans sorte super lækre Toyota Aristo. En bil som de fleste kender som en Lexus GS300.

Marc er uddannet entreprenør mekaniker, du ved, sådan en som reparerer store gravemaskiner og sådan noget. Som han selv siger det. Han bor lidt uden for København i Måløv, og har et vogntøj de fleste bilkendere vender hoveder af.

Har tidligere haft en Nissan Silvia PS13
Bilen er en Toyota Aristo V300 (JZS161) fra 1997, som under hjelmen byder på en 2JZ-GTE motor. Den er standard, og yder 280 hestekræfter og 451 Nm. 0-100 km/t har vi ikke spurgt efter på denne flyder, men topfarten er 180 km/t da bilen er japansk, og bilerne derovre er begrænset hertil.

Marc har tidligere haft en Nissan Silvia PS13, og ville efter noget tid godt have noget som var større. Men stadigvæk gerne japansk. Og da han faldt over Aristo modellen, var han solgt.

“Da jeg solgte min forrige bil som var en Nissan Silvia PS13 tænkte jeg på at prøve noget større men stadig fra Japan, og så faldt jeg over Aristo modellen. Så den måtte jeg bare eje!” 

Hentet hjem fra Sverige
Bilen er bygget og hentet hjem af en gut i Sverige der hedder Markus Holmquist. Den er i en klassisk japansk VIP stil, med store fælge, krom og sort lakering. Meget elegant og stilrent, uden for meget bling bling.

Marc får folk til at tro, at han kører i Mercedes' 1 Marc får folk til at tro, at han kører i Mercedes' 1

Marc har ingen planer for den lige i øjeblikket. Den skal bare nydes, som han siger. Til vinter kan det dog ikke udelukkes, at der bliver skruet lidt op i ladetryk. Og så står en luftundervogn højt på ønskelisten.

“Der er RIGTIG mange der kigger efter den ude i trafikken og har fået det samme spørgsmål 1000 gange, med hvad er det for en bil, og når man så siger Aristo ser de mærkelig ud i hovedet”

Forveksles med en Mercedes’
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at en Toyota Aristo ikke ligefrem er hverdagskost i Danmark. Mange tror fejlagtigt at det er en Mercedes-Benz, eller en Lexus. Men det ér altså en Toyota. Så Marc må ofte forklare, at bilen ikke bliver solgt i EU og ligner en Lexus på en prik.

Marc elsker bilen i sin helhed. Han beskriver den som at være en kæmpe flyder med overskud og køreegenskaber som en stor Mercedes. Den kører bare glidningsfrit med sit automatgear, og med speeder på kommer man hurtigt op på de 180 km/t. Og så står fælgene bare skarpt til bilen, mener han.

Marc får folk til at tro, at han kører i Mercedes' 1

Hvor kan du opleve bilen?
Marc har desværre ikke haft så meget tid til at komme til diverse biltræf i år. Men han forsøger at gøre sit bedste, for at komme ud og vise bilen frem. Derfor håber han på, at flere kan få lov at kigge nærmere på bilen til næste sæson.

Tjek også

Galleri: Atlantic Road Trip 2017 indtager København

Derfor holdt der, så mange superbiler foran byretten tirsdag morgen