Hjem » Nyheder » Bil Mærker » BMW » Manhart Racing M3 Coupé med 750 hestekræfter

Manhart Racing M3 Coupé med 750 hestekræfter

Manhart Racing M3 Coupé med 750 hestekræfter

På vores tur til Nürburgring, kom vi i snak med et tysk tuningsfirma – Manhart Racing. Vi kom på besøg på deres værksted, kom med til et VIP arrangement på Nürburgring, og fik lov til at lave en fotoserie med denne super sprøde BMW M3 med 750 hestekræfter under hjelmen!

Det orange monster var ikke til at tage fejl af, for både lyden og udseendet gjorde den synlig i gadebilledet. I den tekniske del af bilen, findes mange dele fra den noget større BMW X6 M. Motoren er blandt andet herfra. En stor S63 V8 Twin Turbo maskine!

De mange ekstra kræfter kommer fra opgraderingen af turboerne. Det betyder en ændring fra 555 hestekræfter til 750 hestekræfter, mens momentet bliver øget til 910 Nm.

For at kunne håndtere den øget mængde, er der ligeledes kommet nyt luftkølings system og nye stempler samt en ny oliekøler.

Bremserne har også fået en tur. Et sæt nye MOVIT enheder i størrelsen 396 x 34 mm med sekshuls kalibre på fronten, og 380 x 32 mm firehuls kalibre bagpå. Med en vægt på 1590 kilo, giver det bilen, MH3 V8 RS Clubsport en vægt-til-hk på bare 2,12 hk/kg.

0-100 på 3,2 sekunder
Bag på bilen er der kommet et nyt udstødsningssystem på i titanium, samt to racer katalysatorer. 0-100 km/t klares på bare 3,2 sekunder – og topfarten sættes ind ved hele 350 km/t! Gearkassen kommer ligeledes fra X6 M, mens spærredifferentialet stammer fra en E60 M5.

På eksteriør designet har Manhart Racing fokuseret på nye kulfiber detaljer. Her er mest markant, den nye fronthjelm med den store bule. Bilen har også fået nye luftindtag på forklappen, en kulfiber underlæbe foran samt sidespejle i kulfiber. Bagklappen er også i kulfiber med en lille vinge fra E46 CSL. Nederst er en diffuser i kulfiber med dobbelt udstødninger.

Siden sidst
Siden vores fotoserie, har bilen fået yderligere opgraderinger. Den har fået en stor hækspoiler, større kulfiber skærme og andre letvægts fælge. I kabinen er der blevet installeret et orange sikkerhedsbur, nye racersæder og et hav af kulfiber detaljer rundt om i instrumenteringen.

Derudover har den fået et BMW Performance rat med gearskift indikator og et Manhart Racing Display, som viser G-påvirkningen, turbo trykket mv.

Se meget mere til Manhart-Racing, på www.Manhart-Racing.de

 

Tjek også

Kia bygger badass Stinger til SEMA Show

SEMA Show er på trapperne, og Kia vil bygge en badass Kia Stinger hertil