Hjem » Nyheder » Bil Mærker » Audi » Nu kommer der en unik og vild Audi R8 på plader!

Nu kommer der en unik og vild Audi R8 på plader!

Der er ikke blot tale om én af de 24 producerede, men faktisk den allerførste i rækken

Hvis du troede du havde den mest unikke Audi R8 på de danske veje – så må du tro om igen. Snart er en helt unik model på vej på plader.

Der er tale om en hvid Audi R8 V10 Plus Selection 24h, en model som kun er produceret i 24 eksemplarer. Og her er der ikke bare tale om én af bilerne i rækken, men rent faktisk den allerførste af dem!

En kunde til SpecialCars.dk har valgt at hive sådan en hjem, så vi kan snart forvente at støde på sådan en i de danske gader.

Bilen er karakteristisk med sin hvide lakering, der er omgivet af røde/sorte detaljer. I dørlisten står modelnummeret på bilen, i dette tilfælde nummer 01/24.

Den hurtige Audi R8 V10 Plus Selection 24h er udstyret med lækre sportssæder i læder, Bang og Olufsen højtalere i sæderne, læderrat med flad bund, de nye laser-forlygter, kulfiber på forkofanger, diffuser, sidespejle, motorcover og det meste af kabinen.

Under hjelmen findes en stærk 5,2-liters V10 motor med hele 610 hestekræfter og 560 Nm!

Bilen blev brugt af selveste Tom Kristensen ved introduktionen på Nürburgring i maj 2016. De blev bygget for at hylde Audi’s mange sejre med R8 LMS GT3-racerbilen, som blandt andet vandt 24-timers løbet på Nürburgring i første forsøg.

Du kan læse meget mere om netop denne bil, hos SpecialCars.dk via linket lige her. 

Tjek også

Dash-Cam-Caught-The-Explosions-At-Ariana-Grande-Concert-In-Manchester

Dashcam fanger eksplosion i Manchester

I nat skete en tragisk hændelse. En formodet selvmordsbomber detonerede en hjemmelavet springladning, og dræbte ...