Med disse opgraderinger, yder den tilmed 566 hestekræfter

Når det kommer til Porsche, og du ønsker dig den nyeste årgang af 911, så får du en meget stor mulighed for, at bygge netop lige den Porsche du ønsker dig. Men en ting som Porsche fabrikanten ikke tilbyder dig, er hvis du vil have en Porsche 911 Targa 4 GTS, men bare som GT3 RS. Så derfor kommer McChip-dkr dig til hjælp!

Den ret omfattende ombygning på 911 Targa 4 GTS, byder tilmed ekstra hestekræfter, så bilen ender på 566 af de helt store samt 675 Nm. Normalt yder 911 Targa 4 GTS 450 hestekræfter og 549 Nm, så alene på motor opgraderingen må det siges at være ret omfattende.

De ekstra hestekræfter er hentet ud via nye turboer, nye forrør, en performance chiptuning samt et Capristo udstødningssytem med sportskatalysatorer.

Undervognen er også ændret, så der nu sidder en KW undervogn på. Bremserne er blevet skiftet ud til Porsche keramiske bremser, som er 20-tommer i diameter foran og 21-tommer bagpå, så du er sikker på at komme ned i hastighed igen. Samtidig er det med til, at få “kopien” til at ligne en officiel Porsche produktion.

Ligner en GT3 RS

Bilens ydre har fået en større opgradering, så den næsten ligner en ægte GT3 RS. Og det er ikke kopi varer. Her er der brugt ægte Porsche dele, som inkluderer kofangere, forskærme og detalje-dele, som fx lister. Udstødningen er ligeledes i stil med den originale coupé, og alt i alt kunne det projektet sagtens ligne noget, som Porsche kunne sælge i deres egne forhandlere.

I kabinen har McChip-dkr krydret dørsiderne og midten af sæderne med noget specielt stof i tern, som giver bilen et retro look fra de klassiske ældre Porscher. Om man kan lide det, er en smagssag, men alt i alt er bilen lidt af en frækkert!

Priserne for den komplette opgradering kender vi desværre ikke. Men i galleriet herunder, kan du se nærmere på bilen.

[nggallery id=747]