Hjem » Tuning » 500 hk i W12 Toureg

500 hk i W12 Toureg

Det tyske tuningsfirma CoverEFX, har netop udgivet billeder og information omkring deres nye projekt, en VW Toureg W12 med hele 500 hestekræfter

Det er ikke længe siden, at den hvide lakering dominerede bilverdenen totalt. Alle biler og projekter blev lakeret hvide, hvilket jo så fedt ud til nogle projekter. Men det er ved at vende nu. Folie er vejen frem for det her projekt, hvor hele bilen er blevet “lakeret” i mat grå/sort på  eksteriør delen. Det er faktisk smart på den måde, at det samtidig går ind og beskytter den originale lak. Alle de andre dele som luftindtag, frontgrill og spejle der normalt er i krom, er blevet lakeret sorte, og for at slutte det hele af, har de lakeret baglygterne mørkere.

Klimaanlægget i bilen er optimeret, og ved at bruge solfilm i ruderne, skærmer de yderligere af for varmen fra solen. Hvis vi kigger under hjelmen på bilen, har CoverEFX tunet den store W12 motor helt op til 500 hestekræfter, ved at ændre på software optimeringssystemet i bilen, som der blandt andet fjerner begrænseren til tophastigheden, et nyt sports luftfilter og nyt udstødningssystem.

Elektronik er en stor del af en Toureg, og via dens originale elektronik, er det lykkedes CoverEFX at sænke bilen ned, uden at miste komforten i undervognen, som mange tunerbiler ellers mister, når de får en anden undervogn på. Et par store sorte 22-tommer Kahn RS-L letvægtsfælge (10×22) har fundet sin plads på bilen, i en fed sort/rød lakering. 295/30-22 Pirellli Zero Scorpion dæk sørger for at bilen får maksimalt greb på vejen. Prisen for bilen inklusiv tuningen, kan købes for 140.500 Euro – plus danske afgifter og hvad der måtte høre til.

Fakta boks:
Navn: VW Toureg W12
Hjemmeside: www.CoverEFX.de----escape_sem_autolink_uri:2b9d10b3b2c61d4cdc5d58955a843d17----Lokaliseret: Tyskland
Kontakt: h.lemke@CoverEFX.de

Tjek også

Kia bygger badass Stinger til SEMA Show

SEMA Show er på trapperne, og Kia vil bygge en badass Kia Stinger hertil