Hjem » Nyheder » Bil Mærker » Mercedes-Benz » Tennisbabe foretrækker Porsche 911

Tennisbabe foretrækker Porsche 911

Tennisspillere med hang til hurtige biler. Her kan du blandt andet læse om Andy Murray , Maria Sharapova og Rafael Nadal

Tennisspillere og hurtige biler er måske ikke den kombination, som vi oftest hører om. Omvendt er det klart, at nogle professionelle tennisstjerner tjener så mange penge, at de sagtens kan føre deres drømme ud i livet, hvad angår fede biler. Når de bedste tennisstjerner vinder nogle af de større turneringer, så vinder de også ofte en bil i tillæg til pengepræmien. På den måde kan der jo hurtigt blive fyldt op i garagen med et par vinderstimer på banen, selv om man nok skal til udlandet, da det næppe er den slags præmier som Dansk Tennis Forbund deler flest ud af.

I denne artikel skal vi kigge lidt nærmere på nogle af de fede biler, som tennisstjernerne har valgt at udleve deres drømme med. Det gælder følgende kendte tennisspillere:

  • Andy Murray
  • Roger Federer
  • Maria Sharapova
  • Boris Becker
  • Rafael Nadal

Når du har set nogle af deres biler, ville du nok også ønske, at du var en tennissuperstjerne.

Tennisbabe foretrækker Porsche 911 1

Roger Federer og pokerplayboyen Boris Becker er til Mercedes-Benz

Vi lægger ud med Boris Becker, der blandt andet har en Mercedes-Benz SLS AMG. De kommer i forskellige udgaver, men som udgangspunkt koster en SLS lige knap 1,5 mio. kr. på gaden i Tyskland, hvilket desværre betyder, at vi nærmer os en dansk pris på knap 4 mio. kr. Danske afgifter medfører også, at ekstraudstyret bliver ganske kostbart. Eksempelvis koster keramiske bremser næsten en kvart mio. kr., og en AMG Alubeam sølvmetallakering koster lidt over en kvart mio. kr.

Du husker nok Boris Becker, der som professionel tennisspiller tilbage i 80’erne vandt seks Grand Slams (en af dem som den dengang yngste Wimbledon-vinder) og en olympisk guldmedalje i double. For øjeblikket træner han Novak Djokovic, der er nr. 1 på ATP verdensranglisten.

I samme boldgade finder vi Roger Federers Mercedes-Benz SLS AMG Roadster. Federer har selv sagt, at dette er en cool bil, og at det virkelig er en af hans yndlingsbiler.

Roger Federer rangerer for øjeblikket som nummer 2 på ATP’s verdensrangliste, og han har været i top 10 siden 2002. Roger Federer har blandt andet vundet 17 Grand Slam titler og 6 ATP World Tour finaler.

Tennisbabe foretrækker Porsche 911 2

Rafael Nadals Ferrari 458 Italia

Tennisstjernen Rafael Nadal betragtes som en af ​​de største tennisspillere. Den spanske tennisstjerne solgte sidste år sin Aston Martin DBS til fordel for en Ferrari 458 Italia. Tallet 458 refererer til motoren med 4,5 liter slagvolumen og 8 cylindre. Det er noget af det tætteste, vi kommer på en Formel 1-motor i en gadebil. Denne Ferrari kombinerer design, teknologi, performance og passion på en overdådig vis. Den er et eksempel på, hvad der har været med til at skabe Ferrari-navnet. Den yder 570 Hk ved 9000 omdrejninger pr. min.

Nadal har fået tilnavnet “King of Clay” på grund af hans særlige talenter på grusbanen. Han har vundet 14 Grand Slam titler og et hav af andre turneringer. Ud over kærligheden til biler har han også kastet kærligheden på poker, hvorfor han ligeledes folder sine talenter ud ved pokerbordene. Du kan følge Rafael Nadal i turneringerne, der er sponsoreret af PokerStars.

Tennisbabe foretrækker Porsche 911 3

Maria Sharapova foretrækker Porsche 911 Targa 4s

Maria Sharapova vandt en Porsche, da hun vandt French Open i 2012. Rygterne siger, at hun gav sportsvognen til sin kæreste Grigor Dimitrov, der også er en populær tennisspiller. Porsche er utvivlsomt hendes foretrukne bilmærke, og hun vandt også en Porsche 911 Targa 4s med sin 30. WTA titel i 2014 i Porsche Tennis Grand Prix. Herefter er Maria Sharapova blevet Porsches globale brandambassadør, hvilket betyder endnu flere Porscher til hende.

Den russiske tennissuperstjerne er lige nu nr. 2 på kvindernes WTA verdensrangliste.

Andy Murray og hans Porsche Panamera

Den skotske tennisspiller har været den britiske nr. 1 siden 2012. Han er for nyligt blev set kørende i en Porsche Panamera, men han har også en Aston Martin og en Range Rover. Mærkeligt nok skulle han efter sigende foretrække at køre i sin første bil, der er en Volkswagen Polo.

Andy Murray er for øjeblikket rangeret som nummer to i verden, og han blev den første britiske spiller, der vandt US Open i 2012. Han er den 6. tennisspiller, der vinder mere end $30 mio. i karriere.

Tjek også

EFTERLYSNING: Henriks grå Audi A4 Avant savnes

En grå Audi A4 Avant er forsvundet natten til lørdag - har du set den?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *