Hjem » Biltest » Biltest: Skoda Fabia Combi Greenline

Biltest: Skoda Fabia Combi Greenline

Skoda Fabia var ikke just den pæneste bil i klassen før i tiden. Men det er ændret nu, med et nyt og frækt facelift! Skoda Fabia er blevet en charmerende og køn lille bil, og i stationcar versionen er den meget praktisk.

Jeg har de seneste par dage brugt tiden, bag rattet i den nye Skoda Fabia Greenline, som har fået et facelift. Det har gjort Fabia til en yderst køn og charmerende bil, der hiver sig selv op i niveau så den nærmest er en lille Octavia. Med den nye front følger nye tågelygter, forklap, grill, underlæbe mm. med, som giver den et super frækt udseende.
Skoda Fabia Greenline har utroligt meget bagagerumsplads, faktisk så stort at du kan have en barnevogn med uden problemer. Og med en pris for denne version på bare 205.494 kroner, får du dig en tjekkisk familiebil der nemt kan konkurrere med mange andre på markedet. Samtidig er denne Skoda Fabia en Greenline version, som er Skoda’s øko mærke. Det betyder at bilen kører 29.4 km/literen!

Der er sket en del i Fabia’s liv

Under hjelmen finder du her en 1.2 liters TDI motor, på bare 75 hestekræfter.  Jeg har dog oplevet ved kold motor, at den faktisk var svær at holde i gang fra nul når der skulle accelereres. Det ændre sig dog når bilen først er blevet varm, hvilket den heldigvis bliver ret hurtigt.

Men hvis du skal have en behagelig bil som er til at betale, hvor du sidder godt, får en masse udstyr med til små beløb, en motor der gør din pengepung glad, bagagerumsplads til alle indkøbsposerne, så er denne Skoda Fabia Greenline et klart bud på en fornuftig bil.

Standardudstyret i Greenline imponere
For de 189.000 kroner, får du et sæt frække tågelygter med kørelys, som i mørke giver et rigtig godt lys, faktisk ud over hvad jeg forventede af denne bil. ESP Plus med “Hill Hold Control” følger med, lige som Climatic aircondition er standard. En velfungerende fartpilot aktiveres nemt under kørslen, og skulle du få problemer med dækkene sørger en TPM dæktrykskontrol for at der altid er styr på dem. Og så drejer Fabia Greenline helt fantastisk, hvilket gør trepunktsvendinger meget overkommelige!

Til forsæderne følger el-opvarmning, du får el-justerbare sidespleje med varme, start-stop funktion og indfarvede sidespejle samt dørhåndtag, hvilket typisk er ekstraudstyr på en ny bil i den billige klasse.
Og for bare 16.494 kroner ekstra, får du en Fabia PlusPakke der indeholder Climatronic, el-ruder bag, MaxiDot Display med gearskifteindikator mm., opvarmede sprinklerdyser og Læderpakke, som består af 4-eget læderat, lædergearknop og læderhåndbremsegreb.

Fakta
Mærke/Model
:
Skoda Fabia Greenline
Motor:
1.2 liters, TDi CR
Gearkasse:
5-trins Manuel
Karosseritype: Combi
Siddepladser: 5
HK/Moment: 75HK/180NM
Topfart:
172 km/t
0-100: 14.3
Km/l: 29.4
Pris: 205.494 kr
Startpris:
189.000 kr.

Tjek også

Her er den nye Skoda Scala

Skoda har lanceret en ny bil i mellemklassen, som kommer til at erstatte Rapid