Hjem » Biltest » Biltest: Skoda Citigo

Biltest: Skoda Citigo

Skoda Citigo lander prismæssigt i smørhullet mellem Seats Mii og Volkswagens UP!, mens designet er det mest harmoniske

 

Skoda Citigo

 

Hvad er det for en sag?
Denne Citigo er udstyret med modellens kraftigste 1.0-liters benzinmotor med 75. hestekræfter. Udtyrsniveauet er Ambition, der er det mellemste udstyrsniveau. Her får du bl.a. aircondition som standard.

Hvordan kører den?
Citigo kører ganske udmærket. Undervognen er et fint kompromis mellem komfort og sport, og Citigo ligger ganske fint i kurverne. Styretøjet er det klassiske eldrevne med en fin udveksling, men uden nævneværdig ophidselse derudover.

 

Skoda Citigo
Hvordan er kraftværket?
Den lille trecylindrede benziner er ikke markedets mest kultiverede. Motorlyden er noget grovkornet, men ganske charmerende. Til gengæld er de 75. hestekræfter alt rigeligt og trækområdet ligger fint til bykørsel. Du kan altså godt følge med trafikken uden at skulle geare op og ned konstant.

 

Hvordan er kommandocentralen?
Citigos fornemste opgave er at fragte dig fra A til B og samtidig gøre det så billigt som muligt. Og det gør den fint, men det skinner også igennem i kabinen, hvis du ikke vælger ekstraudstyr. Blød plastik skal du spejde langt efter. Der er nemlig ikke noget. Til gengæld er de knapper, du betjener, på højde med dem du finder i andre Skodaer. Så kvaliteten er bestemt godkendt.

Kabinen er samtidig ganske rummelig, og hvis du rykker lidt frem i bussen, kan der godt sidde en voksen på bagsædet uden at få klaustrofobiske træk.

 

Skal du købe den?
Vi synes faktisk, at Citigo er den mest harmonisk designet af de tre fætre. Har du det på samme måde, så er prisforskellen fra Mii ikke noget at kæmse af. Til gengæld er der kun 2.000 kr. op til UP!, hvis du vælger både Skoda og VW i de billigste varianter. En UP! tilsvarende denne Citigo koster 111.686 kr. uden ekstraudstyr. Det er godt 3.000 kr. mere. Så vil du hellere have et VW-logo på hjelmen, så er prisen ikke baggrund for at vælge Skoda Citigo.

Uanset hvad, er Citigo mere end rigeligt som pendlervogn. En rigtig velkørende mikrobil.

 

Mærke/model: Skoda Citigo
Motor: 1.0-liters R3
HK/Moment: 75 / 95
0-100 km/t: 13,2 sek.
Km/l: 23,8 km/l
Energiklasse: A+
Årlig ejerafgift: 580 kr.
Udstyrspakke: Ambition
Ekstraudstyr: Move & Fun Navigation (2.995 kr.)

Pris: 110.995 kr.

 

Tjek også

Nu kan du få Skoda Karoq endnu billigere

Og med et lavere udstyrsniveau

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *