Hjem » Events » På Sturup Raceway med Nissan

På Sturup Raceway med Nissan

Nissan inviterede os til Sturup Raceway, som led i Nissan Rumble

 

Nissan Rumble

 

Nissan Rumble
Som led i en længere omgang af reklame for Nissans nye Facebook baserede rally, Nissan Rumble, havde man inviteret en lille del af pressen til Sturup Raceway i Sverige.

 

Her havde man samlet de forskellige teams, hvor det danske team bliver styret af komikeren Uffe Holm. Rallyet går gennem Danmark til Sverige, op til Norge og videre til Finland. Det er det første af sin art, som udelukkende kører på Facebook likes.

 

Nissan Juke-R
Måske har du set den på billeder, da det kom frem sidste år, at ingeniørerne hos Nissan havde bygget en racer udgave af Juke. I hvert fald, så var den også med til dette arrangement på Sturup, hvor pressen fik lov at køre den rundt på banen.

 

Der findes kun to udgaver af Nissan Juke-R i verden, en venstrestyret og en højrestyret. I bund og grund er en normal Juke. Man har dog valgt at tage alt fra den hardcore Nissan GT-R, og sat dem over i Juke. Det giver 485 hestekræfter under hjelmen, firehjulstræk og en 3,8-liters V6 motor med twin-turbo!

 

Dertil er Nissan Juke-R blevet sænket, der er kommet andre fælge og større bremser på bilen, mens der i kabinen nu kun er to racersæder, et bur og teknik som du finder i en GT-R.

 

0-100 km/t klares på bare 3,7 sekunder, hvor det normalt tager en Juke 8,4 sekunder til det samme. Vægten er dog forøget med 400 kilo, og topfarten er på 257 km/t. Prisen på danske plader forbliver ukendt, da Nissan Juke-R ikke kommer i produktion.

 

Man kan diskutere om Nissan Juke er en køn bil, men i Juke-R udgaven er den faktisk ret hardcore – live. Følg med i Nissan Rumble på Facebook, og hjælp Uffe Holm og det danske team med at nå i mål, ved at Like deres Facebook-side. Rallyet er allerede i gang!

 

 

Tjek også

Racerserien Super GT Danmark kommer til CHGP 2019

Næste sommer får Copenhagen Historic Grand Prix besøg af Super GT Danmark, og den moderne ...