Hjem » Nyheder » Volvo bygger luksus XC90 til Asien

Volvo bygger luksus XC90 til Asien

Ny udgave af XC90 vil ramme Asien med luksus

Der er noget at glæde sig til for de små rige kinesere, når Volvo smider en XC90 i hovedet på dem spækket med luksus.

Vicepræsidenten hos Volvo, Lex Kerssemaker har nemlig fortalt at man bygger en endnu mere luksuriøs udgave af XC90, uden at fortælle nærmere om de eksakte detaljer.

Det spås at den vil få en firesæders opsætning hvor bagsæderne vil have funktioner som massage, elektrisk justerbare funktioner mm.

For at skabe mere benplads i bilen vil man installere bagsæderne længere bagude, end der hvor midterbagsæderne er placeret i den version vi kender idag. Det vil give kabinen en følelse af lounge.

Uden at de præcise detaljer for salg af denne model er offentliggjort, gættes der på at markedet for sådan en bil vil blive Kina. Bilen skal nemlig vises frem på Auto Shanghai 2015, som starter den 20 april med de første pressedage.

Tjek også

Seat Leon CUPRA 300

Seat har lanceret en ny model af deres Seat Leon, både som stationcar og hatchback. ...