Hjem » Featured Forside » Volkswagen-forhandlerne holder Åbent Hus i weekenden!

Volkswagen-forhandlerne holder Åbent Hus i weekenden!

I weekenden d. 9.-10. januar slår Volkswagen forhandlerne dørene op og byder velkommen med skarpe tilbud

Pressemeddelelse
up! – lille i størrelse, stor på udstyr
Smart design, suveræn komfort og banebrydende sikkerhedsudstyr som City Emergency Brake har gjort up! til danskernes darling og holdt den på toppen af salgslisterne siden introduktionen i 2013.

Til modelår 2016 har vi gjort up! endnu mere attraktiv med introduktionen af style up!

Den kører på flotte 15” Spoke letmetalfælge og har tågeforlygter integreret i frontkofangeren, og placeret i førersædet kan du nyde detaljer som det læderbeklædte rat og sædevarme.

Det smarte Maps + More infotainment- og navigationssystem er også en del af standardudstyret i style up!. Det giver dig overblik og fingernem betjening af funktioner som navigation, audiostreaming, Bluetooth-telefoni, Think Blue økokørseltræner og kørecomputer.

style up! kommer med praktisk fire-dørs karrosseri og en 1-liters 3-cylindret benzinmotor med 60 hk, der leverer et inspirerende miks af frisk acceleration og lavt brændstofforbrug med op til 24,4 km/l ved blandet kørsel. En style up! koster 114.597 kr. ekskl. lev.

Polo – 40 år og fit
Polo kunne som model fejre 40 års fødselsdag i 2015, men efter fire årtier er den stadigvæk i topform og kører ind i 2016 med mere komfort- og sikkerhedsudstyr end nogensinde.

Polo kommer i Comfortline og Highline-versionerne som standard med blandt andet Climatic klimaanlæg, regnsensor, City Emergency Brake, BlueTooth, automatisk nedblændeligt bakspejl, automatisk lygtetænding og tonede ruder bag til.

Ønskes mere, er der udstyrspakker til skarpe priser, for eksempel en DK-navigationspakke, hvor du får Discover Media navigation med 6,5” touchskærm og DAB+ modtager for kun 10.712 kr.

Polo sætter standarden i sin klasse ved at kunne tilbyde teknik, der normalt er forbeholdt biler i de større klasser.

Det gælder for eksempel Adaptiv fartpilot og den elektronisk styrede Sport Select undervogn, der sammen med LED-lygter udgør en DK-teknik pakke til 11.605 kr. til Polo Highline.

En DK-teknik pakke med Xenon lygter inkl. LED kørelys, Adaptiv fartpilot og Multifunktionsrat fås til Polo BlueMotion og Comfortline (minus Xenon lygter) for 8.927 kr.

Golf – en stor familie
I 2015 voksede Golf-familien med introduktionen af en 1,0 TSI BlueMotion, opladningshybridbilen GTE og den 300 hk stærke R Variant.

Palletten af Golf-modeller er bredere og mere varieret end nogensinde, og der er en Golf til alle uanset behov og budget.

Volkswagen har klædt Golf på til at fortsætte succesen i 2016 med introduktionen af Golf Style, der blandt andet har Multifunktionslæderrat, Composition Media/Bluetooth og USB-stik. For kun 8.925 kr. kan Golf Style udstyres med en navigationspakke, der omfatter Discover Media navigationsanlæg med 6,5” touchskærm og DAB+ modtager.

For 10.267 kr. får du en Design-pakke med elegante 15” letmetalfælge, tonede bagruder og flotte sportssæder, der støtter perfekt, når Golf smutter gennem svingene. Golf Style kommer med den effektive 1,4 TSI (125 hk) eller den raffinerede 115 hk stærke 3-cylindrede 1,0 TSI turbobenzinmotor, der når nye højder, hvad angår køreglæde og lavt forbrug (op til 23,3 km/l ifølge EU-normen).

Golf 1,4 TSI Style kan fås som fem-dørs hatchback til 260.697 kr. og med 1,0 TSI-motor er prisen 258.892 kr. Golf Style fås også som Variant med 605 liter

Volkswagen-forhandlerne byder ikke kun på attraktive nye bilmodeller, familierne kan også deltage i en quiz og være med i konkurrencen om at vinde en kør-selv-ferie for hele familien til 15.000 kr. eller en Volkswagen skubbebil til de små.

Volkswagen-forhandlerne byder velkommen til åbent hus i weekenden d. 9.-10. Januar. Begge dage kl. 11-16.

Find nærmeste forhandler på www.volkswagen.dk

Tjek også

8d7188ed81d4c8ab36e34dc753ada5d3

Dansk 800-hestes Nissan Skyline R32 GT-R på Nürburgring

En video af den danskejet Nissan Skyline R32 GT-R er havnet på nettet, hvor den ...