Hjem » Nyheder » Bil Mærker » BMW » Vand i forbrændingen?

Vand i forbrændingen?

BMW vil sprøjte vand ind i din motor for at få flere hestekræfter og længere på literen. Har tyskerne mistet forstanden?

BMW’s M-division, der står for hårdt pumpede sportsudgaver, har på den nye BMW M4 GTS introduceret vandindsprøjtning på bilens turbomotor.
Ideen, der ikke er ny og som blandt andet blev anvendt i SAAB’s turbomotorer fra 80’erne, går kort fortalt ud på at sprøjte en mager tåge af destilleret vand ind i indsugningsluften, for sammen med intercooleren at opnå en koldere indsugningsluft. Dette giver mulighed for at hæve kompressionen og forskyde tændingstidspunktet uden at motoren begynder at ”banke”. Dette giver i sidste ende en bedre og mere optimal forbrænding.

BMW har dog været innovativ i deres løsning på hvor fra dette destillerede vand skal komme fra. Bilen er monteret med en lille vandtank på 5 liter, som bliver fyldt op ved hjælp af kondensvandet fra airconditionanlægget, som på moderne biler med klimanlæg stort set altid vil være tændt. Dette betyder at man meget sjældent vil opleve at man er nødt til at fylde vand på sin BMW. Derudover har BMW frostsikret systemet på en simpel måde, så når motoren slukkes pumpes vandet tilbage i tanken, så rørene i motoren ikke sprænges af frosten.

Den forbedrede forbrænding kan bruges til enten at opnå en bedre brændstoføkonomi eller flere hestekræfter. Vi gætter på at BMW har fokuseret på sidstnævnte i deres nye M4 GTS, der hiver yderligere 70 heste hjem i folden, sammenlignet med en ”standard” M4, til en total på nu 500 hestekræfter.

Systemet skal senere introduceres på flere BMW modeller, også i den mere økonomiske ende af segmentet, så også personer med mere almindelig indkomst snart vil kunne få en BMW der drikker vand når du er ude at give den gas.

Tjek også

8d7188ed81d4c8ab36e34dc753ada5d3

Dansk 800-hestes Nissan Skyline R32 GT-R på Nürburgring

En video af den danskejet Nissan Skyline R32 GT-R er havnet på nettet, hvor den ...