Hjem » Featured Forside » Audi Q2 på optagelse i København!
Audi Q2 på optagelse i København! 1

Audi Q2 på optagelse i København!

Den spritnye Audi Q2 er netop blevet lanceret. Og allerede nu er den spottet i København!

Det var her til morgen, at vi tilfældigt kom forbi en tankstation på Amager, hvor et filmcrew holdt parkeret sammen med den spritnye Audi Q2. Bilen, som netop er blevet præsenteret på Geneve Motor Show.

Modellen vi har spottet, var under optagelser formentlig til en PR-film. Det er set før, at bilproducenter benytter Øresunds Broen til optagelser af denne slags. Bilen ses i en S-Line udgave, med lidt lækre fælge, kofangere, dobbelt udstødning samt en grå-sort lakering.

Under hjelmen
Audi Q2 kommer med seks forskellige motorer. Den starter med en 1,0-liters TFSI motor med 3 cylinder. Dernæst kommer to 4-cylindrede 1,4-liters og 2,0-liters benzin motorer. På dieselsiden kommer den med tre 4-cylindrede dieselvarianter fra 1,6-liter til 2,0-liter. De yder mellem 116 hestekræfter til 190 hestekræfter.

Alle varianter kan fås med en 7-trins S-Tronic dobbeltkoblings gearkasse, foruden den 6-trins manuelle. Den kraftigste TDI-motor samt 2,0 TFSI motoren fås med en nyudviklet dobbeltkoblings gearkasse, som har fået ny olieforsyning der skal hjælpe med til at reducere friktionen. Begge disse motorer har tilmed Quattro firehjulstrækket som standard.

Lancering
Audi Q2 forventes at blive introduceret på det danske marked i tredje kvartal 2016.

Tjek også

Two-Grannies-One-Lamborghini-Donut-Media

To bedsteforældre og en Lamborghini

Ville du turde at lade din mormor eller farmor køre din Lamborghini? Det var tilfældet ...