Hjem » Featured Forside » Skoda holder Åbent Hus i weekenden!

Skoda holder Åbent Hus i weekenden!

Skoda holder Åbent Hus, hvor du kan løbe afsted med en sprit ny Fabia!

Pressemeddelelse

SKODA sætter gang i det nye bil år med tre attraktive kampagnemodeller og et stærkt finansieringstilbud. Alle tilbyder udstyr, der giver værdi for pengene. Modellerne hedder henholdsvis Citigo Value Cool, Fabia Value Sport og Fabia Value Comfort.

Citigo Value Cool
Den femdørs SKODA Citigo 1.0 60 hk Value Cool til 89.995 kr. har både aircondition og Move&Fun. Sidstnævnte er et infotainmentsystem, der samler GPS-navigation, håndfri tale i mobiltelefon via Bluetooth, kørecomputer og multimedieafspiller i en og samme enhed.

Alle Citigo er udstyret med en nødbremseassistent, der automatisk kan bremse bilen ved hastigheder op til 30 km/t., hvis føreren er uopmærksom på den forankørende bil. Derudover er SKODAs mindste model kendt for at være en af de billigste biler pr. kørt kilometer. Så sent som i foråret var den femdørs Citigo blandt de bedste med en totaløkonomi på 1,22 kr. pr. km i Bilpriser.dks årlige analyse af mikrobiler.

Fabia Value Sport
SKODA Fabia Value Sport er en Hatchback, der har alt det bedste udstyr, som man kan få i en Fabia.

Alle Fabia har femstjernet sikkerhed med frontassistent og multikollisionsbremse, men derudover byder Fabia Value Sport på blandt andet 16’’ alufælge, forlygter med projektor-teknologi og LED-kørelys, nøglefri start-stop af bilen, træthedsovervågning, parkeringssensor bag, fartpilot med hastighedsbegrænser og et multifunktionsrat, hvor man kan styre mobiltelefon og radio.

Priserne starter ved 168.000 kr. for en 1.2 TSI med 90 hk, 1.2 TSI med 110 hk koster 178.000 kr., og 1.2 TSI, der leverer 110 hk med en 7-trins DSG-automatgear, koster 198.000 kr.

Fabia Value Comfort
Stationcar’en Fabia Value Comfort har en attraktiv udstyrspakke, som udgøres af et Climatronic-klimaanlæg, et armlæn foran med opbevaringsboks og parkeringssensorer bag.

Fabia Value Comfort er baseret på et Ambition-udstyrsniveau, så derudover får man blandt andet træthedsovervågning, fartpilot med hastighedsbegrænser og læder på rat, gearknop og håndbremsegreb.

Som alle Fabia Combi har Fabia Value Comfort et stort bagagerum på 530 liter, som gør bilen perfekt til den lille familie. For eksempel rummer det en barnevogn, uden at man behøver at afmontere barnevognens hjul, og fælder man bagsædet frem, er der plads til 1.395 liter bagage.

Fabia Value Comfort fås som 1.2 TSI med 90 hk til 175.000 kr., 1.2 TSI med 110 hk til 185.000 kr. og 1.2 TSI med 110 hk og 7-trins DSG til 205.000 kr.

Generelt
Value-modellerne er kampagnemodeller, som tilbydes, så længe lager haves. De kan opleves til Value for Money-dage hos alle landets SKODA-forhandlere i 9.-10. januar. Den weekend kan man desuden deltage i konkurrencen om en Fabia Value Sport til en værdi af 168.000 kr. Hele januar tilbyder SKODA-forhandlerne finansiering med en variabel rente fra kun 1,45 %, når man køber en ny SKODA.

Tjek også

Nihon-Nights-Discover-Japans-custom-supercar-culture-w-Mad-Mike

Mad Mike i Japan med Red Bull

Vi mødte Mad Mike til Auto Show i Odense tidligere på året. Nu har han ...