Hjem » Nyheder » Se fire af de vildeste Cayenne ombygninger
Fredagstræf: Sæsonstart i Glostrup 1

Se fire af de vildeste Cayenne ombygninger

Mange af jer har nok allerede set billederne af de følgende Porsche Cayenne ombygninger, men alligevel bringer vi dem lige atter en gang.

For i Tyskland er tunerne på det seneste gået helt amok med at bygge om på Porsche Cayenne, nogle pænere end andre. Men generelt set, går de til ekstremerne når først de går i gang.

I Leonberg i sydtyskland hvor Techart firmaet holder til, slog man en fart rekord med sit bud på en super hurtig Porsche Cayenne, bygget på en Turbo S version.

Rekorden blev slået af testkøren Sandro Reuter hvor bilen ramte hele 321.2 km/t på testbanen Nardo i syditalien.

Porschen havde fået Techarts 055/2.2 performance kit, som forhøjer motorens kræfter til 680 hestekræfter (en forøgelse på 130 hk).

Andre tilføjelser er en ny sportsundervogn, et komplet bodykit, 22-tommer Formula fælge med Continental Cross Contact UHP high-performance dæk.

Derudover har de tilføjet nye forlygter, sportsrat, en kulfiber pakke og et helt nyt læder indtræk.

Et andet tunings firma ved navn Enco Exklusive, der dog ikke er lige så kendt som Techart og div. andre mærker, har også lavet et eksemplar af en Porsche Cayenne.

Deres projekt kalder de for ENCO Gladiator 700 GT Biturbo, som er bygget på en Porsche Cayenne Turbo.
Gladiatoren fra ENCO har hele 700 hestekræfter og 850 Nm, takket være to større turboer, sportscatalysator, et hjemmelavet sportsudstødningssystem med nye manifolder og andre ombygninger.

Alle de mange hestekræfter bliver sparket ud til alle fire hjul, og giver en 0-100 tid på bare 4.5 sekunder, og bilen har en topfart på 290 km/t – alt dette, for en 2.5 tons tung SUV!

For at stoppe dette monster igen, er der sat et sæt 410 mm bremseskiver med 12-huls kalibre i fronten og et par 380 mm bremser med 4-huls calibre bag på.
Sort og rød malet ENCO Jura fælge i 23-tommer er sat ind i et sæt store 315/25 R23 Dunlop Sport Maxx GT dæk, som sikre et optimalt greb.

Uden på bilen har de tilføjet nyt kørelys, en ny underlæbe på fronten, en forklap lavet i kulfiber, ny tagspoiler og sideskørter.

I kabinen er der placeret fire kulfiber racersæder fra Porsche 911 GT3 overtrukket med læder/Alcantara og kabinen har fået et komplet bur.

Bilen har et komplet tema i rød og sort, som også går igennem i kabinen på både kulfiber midterkonsollen, dørsiderne og rattet, hvilket giver et gennemført tema hele vejen rundt.

Gemballa har bygget hvad de kalder for en Tornado, med tilnavnet 750 GTS 4-seater.
På fronten opdager man hurtigt de dråbeformet CGT forlygter der også blev brugt på deres ombygget Porsche Carrera GT baseret Gemballa Mirage GT.

Bilen har også fået et sæt tågelygter i forkofangeren.
Bag på bilen er der blevet tilføjet en ny tagspoiler med tre forskellige lys modsat normalt en.
En anden ting i fronten er et center-kamera i grillen der fungerer som en del af bilens info system og night-vision system.

Ud over de massive ombygninger er det lykkes tunerne at få bilen til at gå på kur.
Den har tabt 250 kilo og kombineret med 750-hestes V8-turbomotor der laver 1050 Nm, rammer bilen en 0-100 tid på hurtige 4.3 sekunder!
Topfarten er over 300 km/t!

Bilen har fået et sæt større fælge, bremser og luftindtag.
Bremserne er blevet opgraderet til 415 mm bremser foran og 380 mm bremser bagpå med sekshuls calibre i fronten og firehuls kalibre bagpå.

22-tommer GT Sport fælge er blevet brugt på bilen, som tilmed er blevet hele 70 mm lavere og i kabinen er der ikke blevet sparet på detaljerne.
Man har tilføjet 4 sportssæder til kabinen, videoskærme over det hele, læder og Alcantara og en helt masse kulfiber dele!

Til sidst slutter vi af med den kendte tuner Mansory, der som altid går helt amok med deres projektbiler.
Denne bil er bygget over Porsche Cayenne Turbo S, og de kalder selv bilen for Chopster, som får et begrænset produktions antal.

Chopster har nok LED lys i fronten til at skræmme alle Audi, BMW og Mercedes ejere helt fra snøvsen.
Derudover har de tilføjet 60 mm i højden i kabinen, ved at udskifte taget med et stort panorama glastag, hvilket også giver et fedt lys inde i bilen.

Fire sportsæder har erstattet de oprindelige sæder og en helt masse kulfiber dele er blevet tilføjet, blandt andet en midterkonsol mellem de bagerste sæder bygget i 100% kulfiber.
Et par skærme har også fundet vejen frem til kabinen.

Et komplet kulfiber skørtesæt er blevet monteret på bilen, bestående af både frontkofanger, forklap, skærme og meget andet.
Mansory har også puttet et undervogns modul på bilen, hvilket kan sænke den hele 45 mm. længere ned over de store 23-tommer sorte fælge der er godt sat fast i Dunlop Sport Maxx dæk.
420 mm. bremser foran og 375 mm. bremser bagpå, sikre at bilen stopper igen når den skal ned igen fra sin 302 km/t høje hastighed.

Under hjelmen lægger den originale 550-hestes motor, men Mansory har tilføjet et par nye turboer, ny motorstyring og et nyt indtagningssystem.
Disse småting gør at bilens power stiger til hele 710 hestekræfter med 900 Nm.

Tjek også

Volvo optager reklamefilm i Ørestad

Den nye Volvo S60 og V60, blev spottet under reklamefilm i Ørestad på Amager