Hjem » Nyheder » Bil Mærker » Audi » SCOOP! Audi S3 Sportback prototype spottet i København
SCOOP! Audi S3 prototype spottet i København 1

SCOOP! Audi S3 Sportback prototype spottet i København

De første billeder af den kommende Audi S3 Sportback facelift er netop landet – hos os!

Foto: Morten Hauerslev-Lottes, Tobias Madsen og Mattias Nedergaard

Tidligere på dagen fik vi indsendt billeder af den kommende faceliftede Audi S3 Sportback, som var blevet set på motorvejen ved Ringsted på Sjælland, retning mod Sverige. Kort efter får vi et tip om, at bilen kører rundt inde i indre København. Og her er resultatet.

Der er tale om den kommende Audi S3 Sportback som har fået et mindre facelift. Og billederne du ser, er de første der er taget af den.

Derfor er der også meget få informationer omkring bilen, men dens søstrebiler er allerede blevet set oppe i Sverige, hvor de i øjeblikket bliver testet under meget kolde temperature.

Alle varianterne af A3 modelrækken har samme camouflering, som alle skjuler nye for og bagender.

Det spås at bilerne får nye forlygter og baglygter, samt en lettere ændret frontgrill samt små ændringer på kofangerne. Lygterne skulle have samme design som den nuværende Audi A4.

I kabinen siges det at den får udskiftet instrumenteringen, så den også her matcher A4.

Det betyder at den får det nye 12.3-tommer digitale instrumentering, som vi kender fra det virtuelle cockpit i A4.

Hvad bilen har under motorhjelmen, er for tidligt at sige endnu. De mindre modeller får formentlig CoD teknologien (Cylinder-on-Demand), som kan deaktivere to cylindere når der ikke er behov for dem. Om denne faceliftede Audi S3 får samme teknik er uvist, men mon ikke den gør det.

Hele det nye faceliftede lineup af Audi A3 kan få sin debut allerede i marts måned, under dette års Geneve Motor Show.

Tjek også

2017-Volvo-V90-POLICE-CAR-Test-Drive

Svensk politi tester ny Volvo V90 politibil

Svenskerne er i gang med at teste den nye Volvo V90 under hårde manøvre, for ...