Mange spændende og knap så økonomiske biler er blevet afsløret på dette års LA Motor Show 2010. Porsche har valgt at vise deres nyeste Cayman frem, Cayman R. Se billeder og video af den her.

Cayman er den frække lillebror, som gerne vil drille og rokke lidt ved Porsche 911, som har alles opmærksomhed. Nu bliver det muligt at købe en R(ace) version af Cayman. Den bliver udstyret med 3.4-liters motor med 6 cyl. og 330 hestekræfter. Det er dog ikke det som gør Cayman R speciel.

Dette er nemlig den samme motor som Cayman S. Cayman R er til forskel en strippet version af Cayman S, der med en vægt på 55 kilo mindre og  en undervogn der er 20 mm lavere, gør Cayman R endnu federe.
Dette betyder at du kan få Cayman R til at gå fra 0-100 km/t på kun 5 sekunder med den 6-trins manuelle gearkasse og vælger du den 7-trins automatgear kasse (PDK-Porsche Dual-clutch) kan du spare yderligere et sekund.

[nggallery id=260]

Cayman R får 19″ letvægts fælge som også findes på Boxter Spyder, aluminiums døre som den hæftige GT3’er, kulfiber skålsæder og læderdørsider som på GT3 RS. Derudover får den en sort streg hen af siden, der er kendetegnet for de hurtigeste modeller fra Porsche.

Porsche Cayman R kommer på marked i starten af 2011. Prisen kommer til at starte ved 69,830 Euro – inden danske afgifter.