Hjem » Nyheder » Peugeot 107 for under 1000 kr. om måneden

Peugeot 107 for under 1000 kr. om måneden

Peugeot tager forskud på sommerens fornøjelser og lancerer nye og endnu mere attraktive priser på den lille charmetrold: Peugeot 107.

Comfort-udgaven med 3 døre fås nu til 89.990 kr., mens Comfort Plus-udgaven med 5 døre tilbydes til 99.990 kr. Alle 107-versioner har uanset udstyrsniveau vigtige sikkerhedsfeatures som ESC og gardinairbags som standard.

Peugeot 107 er en rap lille bybil med et smart design, der med en længde på 3.43 m og en venderadius på 9,46 m let smutter rundt i byens trafikmylder og uden besvær kan parkeres i snævre parkeringsbåse.

Men 107 har det ikke kun som en fisk i vandet i byen, for med et brændstofforbrug på 25,6 km/l ved landevejskørsel egner den sig perfekt som pendlerbil. Dens 1,0 liters benzinmotor udleder kun 106 g CO2 pr. km, så hverdagens ture til og fra job kan køres med god samvittighed.

Attraktiv finansiering: Kun 995 kr. mdr.
Ikke alene frister 107-programmet med nogle rigtig fine priser, men herudover har Peugeot Finans udregnet en meget attraktiv finansiering. For blot 995 kr. om måneden får man en handy bybil med attitude, et fint sikkerhedsniveau med bl.a. ESC, 6 air-bags og selealarm, og ikke mindst en overbevisende miljøprofil.
Udbetalingen udgør 30.000 kr. og løbetiden er 96 mdr. (Rente: 3,95 % og ÅOP: 8,75).

Tjek også

Spyshots: BMW tester kommende X5 i København!

Hvad vi først troede var den kommende BMW X7, viste sig at være den mindre model X5