Hjem » Nyheder » Opråb til vores læsere: Hjælp os!

Opråb til vores læsere: Hjælp os!

Hjælp os, hvis du støder på nogle af disse biler

Det er ved at være på tide, at vi rækker ud efter ekstra hænder i efteråret og foråret. Det er nemlig blevet den tid på året, hvor en masse bilproducenter sender mange prototyper af kommende modeller til Sverige, for at blive testet. Og her kan du hjælpe os!

Vi søger alt fra taxachauffører, til buschauffører, til kurerchauffører, folk i billetlugen på Øresundsbroen og andre som måtte befinde sig meget på motorvejs strækninger.

Er det dig? Eller kender du dem? Hjælp os, ved at dele denne artikel til relevante personer.

Hvad er en prototype?
Som sagt er en prototype en bil, som er under udvikling. Den lanceres ofte officielt inden for et år, eller helt op til tre år ude i fremtiden. Det kan være alt for cabriolet’er, til GTI’er, til stationcars eller de kommende hybrid varianter.

Hvordan ser de ud?
Jo tidligere i udviklingen du støder på dem, jo mere er de tildækket. En prototype som kommer inden for to til tre år, er ofte pakket fuldstændig ind. Det er ofte meget svært at se på disse modeller, hvilken der gemmer sig under sløringen. Andre modeller som snart får lancering, er lettere tildækket og skjuler ofte kun mindre detaljer som denne BMW 2-Serie Active Tourer Hybrid prototype.

De bliver ofte set køre i konvojer af enten tre eller fem ens prototyper. De er dog også set køre alene med normale biler som følge (service- og mandskabsvogne), eller køre med andre prototyper (fra samme fabrikant, f.eks en BMW 2-Serie Active Tourer sammen med en MINI Cooper).

Se eksempler her i galleriet og flere i bunden:

Hvor kan jeg opleve dem?
I sommerperioden køres der rigtig mange tests på den legendariske racerbane, Nürburgring i Tyskland. I vinterperioden (november frem til marts cirka) testes bilerne i den nordlige del af Sverige og Norge, hvorfor de ofte kan blive set på hele strækningen fra Rødby og op til Øresundsbroen på motorvejen.

Hvordan kan jeg hjælpe og hvad skal jeg gøre?
Hvis du støder på en af disse prototyper hvor end du måtte befinde dig, så tag fat i telefonen og skyd løs. En billedeserie på 5-10 billeder er godt, forfra, bagfra og siden. Og kabinen hvis muligt. Får du kun et enkelt billede eller tre, modtager vi også gerne dem. Skulle din telefon stå på videooptagelse, så lav bare et klip. Gerne mere end 10 sekunder, hvis muligt.

Send materialet til os så hurtigt som muligt! Så skriver vi en artikel ud fra dit materiale, og smider det online med dit navn på hvis ønsket.

Du kan kontakte os direkte på Facebook!

Eller du kan sende på mailen Info@Pro-Street.dk. Skriv den gerne ned allerede nu, gem den, notér den – gør noget! Du ved aldrig hvornår du støder på en prototype.

Hvad får jeg for det?
Som udgangspunkt kan vi ikke give dig noget økonomisk for det, andet end at omtale dig ved navn hvis ønsket. Men er din fangst ekstraordinær god og kvaliteten fin, så har vi kontakter til hele verden med mulighed for at kunne sælge det videre, med gevinst til dig. Så tøv ikke!

I galleriet herunder har vi samlet nogle af de biler vi selv har fotograferet og fået tilsendt igennem tidens løb. Det giver en ide om, hvad du kan holde øje med og forskellen fra en ny prototype til en som snart bliver lanceret.

 

Tjek også

Her er den nye Volkswagen Polo

Volkswagen har løftet sløret for den nye Polo - sjette generation er næsten som Golf 4