Hjem » Nyheder » Nürburgring lukker for banerekorder

Nürburgring lukker for banerekorder

Ledelsen hos Nürburgring har besluttet, at lukke for banerekorder fra producenterne

Det skal være slut for bilproducenterne, at gå efter at lave en fed omgangstid på Nürburgring. Det har ledelsen for banen besluttet, netop forud for at Koenigsegg ville sætte konkurrenterne på plads, med deres super hurtige Koenigsegg One:1.

Det kommer bag på mange, at denne beslutning nu er blevet taget. For hvad skal man så bruge banen til? Det er jo trods alt en ‘racerbane’.

Christian Von Koenigsegg er meget skuffet over beslutningen, da de stod med et større crew der var klar til at tage til banen og slå rekorden. Reglen gælder nemlig også, hvis de lejer banen helt uden at andre personer benytter den på samme tid.

Samtidig er Koenigsegg i gang med at lave en treårig lang videodokumentar, omkring den hurtigste serieproducerede bil i verden – One:1. Den skulle ellers havde sluttet filmen af med at sætte en banerekord på Nürburgring, som ville gøre den svenske superbil hurtigere end de tyske konkurrenter. Man gik efter bilerne Porsche 918, McLaren P1 samt Ferrari LaFerrari, som allerede har nået at sætte deres omgangstider på banen.

Sony og Koenigsegg skulle eftersigende være tæt på at være klar med filmen APEX, som er den føromtalte videodokumentar omkring bilens produktion.

Uheldet koster reglen
Begrundelsen for denne nye regl er skabt på baggrund af den dødsulykke der skete tidligere på året, under VLN racet. Her fløj en Nissan GT-R med Jann Mardenborough ud over hegnet og dræbte en tilskuer. Det betød i første omgang en hastighedsbegrænsning på Flugplatz, hvor uheldet skete. Siden da har man indført flere skærpelser i andre højhastighedsområder af banen. F.eks ville Koenigsegg One:1 kunne indhente en masse tid ved Tiergarten, hvor bilen nemt kunne ramme 300 km/t, men her har man nu sat en grænse på 200 km/t.

Officielle ord fra ledelsen hos Nürburgring er dog indtil nu, at man vil genoverveje de nye stramninger ved slutningen af året. Men indtil videre betyder det, at banerekorder for bilfabrikanterne er udelukket. Man stod ellers fra den svenske fabrikant med en bil, som spås at kunne slå Porsche 918 tiden på 6:57!

Lamborghini var de sidste som lige nåede at få en rekord med. De satte en tid med Aventador SV på under syv minutter, og da der kom brok over dette forklarede ledelsen at tiden blev sat netop inden de valgte at lade reglerne træde i kraft. Samtidig har WTCC racerløbet fået lov at ignorere alle hastighedsbegræsningerne. Hmm.

I øjeblikket siges det, at bilfabrikanterne er på udkig efter andre baner de kan sætte banerekorder på.

Tjek også

Spirtny 911 GT2 RS set i København

En carspotter fra @Danish_supercars på Instagram har spottet den spritnye 911 GT2 RS i det indre København