Hjem » Nyheder » Bil Mærker » Mercedes-Benz » Mercedes-Benz C63 AMG Coupé afsløret

Mercedes-Benz C63 AMG Coupé afsløret

Mercedes-Benz har afsløret den kommende C63 AMG Coupé forud for den officielle debut ved New York Auto Show i næste måned. En ægte konkurrent til BMW M3!

Lige som C63 AMG Sedan og stationcar versionen, er kræfterne stadigvæk leveret af den store 6.3-liters (6208cc) V8-motor med 457 hestekræfter og hele 600 Nm! Gearkassen er en syvtrins “SpeedShift MCT” gearkasse, som hjælper med at få den frække coupé til at ramme 100 km/t på bare 4.5 sekunder – det samme som sedan modellen. Topfarten er elektronisk begrænset til 250 km/t, og selv med så kraftig en bil kan den dog stadigvæk præstere et brændstofforbrug på 12L/100 km.
Er kræfterne fra denne version ikke nok til dig, så kan der tilkøbes en AMG Performance Pakke, der giver bilen 30 hestekræfter mere, så den ender på 487 hestekræfter og stadigvæk de samme 600 Nm. Derved kan den rende afsted lidt hurtigere til 100 km/t, nemlig på 4.4 sekunder.

[youtube]YweQqGvo0oI[/youtube]

Når C63 AMG Coupé kommer til Europa i juli måned, vil en speciel model kaldet “Edition 1” komme på markedet med specielle dele. Edition 1 versionen vil have AMG sportssæder, dørsider og armlæn i sort designerlæder i kontrast til sportsæderne. Rattet får også en tur, og bliver beklædt med nappalæder mens der uden på bilen vil være et sæt fem-dobbelt-egede fælge i matsort. Og som en mulighed for den kommende ejer, kan der vælges at den standard metalfarve udskiftes med en matsort lakering eller en diamant hvid metalfarve.

Vind billetter til den kommende film, Fast & Furious 5 med Pro-Street.dk! Deltag i konkurrencen her.

Tjek også

BMW 5-serie får stjålet sine fælge

I sidste uge, var det en C63 AMG Coupé, det gik udover, idag er det denne BMW 5-Serie.