Hjem » Featured Forside » Nu kan du arbejde hos Koenigsegg

Nu kan du arbejde hos Koenigsegg

Koenigsegg søger hele 40 nye ansatte – skal det være dig?

Den svenske superbils bygger Koenigsegg, søger nye ansatte. Og der er ikke tale om få, der er faktisk tale om hele 40 nye personer, der skal ind og være en del af den store familie. Mon det er dig?

2016 har været et godt år for Koenigsegg, som betød store investeringer i udviklingen og konstruktionen af de mange superbiler, hvilket har ført til en udvidelse på mange fronter. Og derfor skal der nu flere hænder til.

2016 bød også på rekord mange salg, så der nu står rekord mange nye produktioner på ventelisten.

Kan du hjælpe med den fortsatte vækst? Koenigsegg søger kvalificerede medarbejdere, til deres fabrik der holder til i de grønne hangare i byen Ängelholm i Sverige. Der efterlyses passionerede personer, som har brugt mange år i værkstederne og fået hænderne beskidte. Det kunne være personer som har bygget deres egen projektbil, restaureret en klassikker eller personer som har fabrikeret og installeret deres eget interiør. Hvad end dine erfaringer måtte være, så hører Koenigsegg gerne fra dig, hvis du er af den rette støbning.

I mailen fra Koenigsegg står der, at de søger medarbejdere inden for følgende områder;

“We have multiple positions available in the following areas:
 

  • Final assembly
  • Engine building
  • Upholstery
  • Preparation and Paint
  • Polishing
  • Service
  • Prototyping
  • Electrical Harness Construction
  • Purchasing
  • CAD Design

Er du bange for sproget? Der står ydermere i mailen, at du ikke skal være bange for sproget. Så længe du viser at du er klar til at lære og har de rette kvalifikationer, så kan du komme langt på engelsk. Som international virksomhed, foregår meget af kommunikationen allerede på engelsk. Så du behøver ikke være inkarneret svensker, for at ansøge en af de mange jobs.

Vil du vide mere? Der står en masse om de forskellige jobs hos Koenigsegg, hvis du kigger nærmere lige her. – God jagt!

 

Tjek også

JOB: Tilbehørskoordinator til Volkswagen

Vil du arbejde for Semler gruppen? Så er der nu mulighed for at søge ind som tilbehørskoordinator