Hjem » Nyheder » Bil Mærker » Honda » Japan i ruiner – bilindustrien lider
Fredagstræf: Sæsonstart i Glostrup 1

Japan i ruiner – bilindustrien lider

I fredags ramte et massivt jordskælv Japan, der forårsaget større skader på både menneskeliv og bilindustrien. Flere fabrikker er hårdt ramt.

Det store jordskælv i Japan udløste en tsunami ud for den nordjapanske kyst, hvilket har forårsaget et større tab af menneskeliv, skade på bygninger og ikke mindst på bilindustriens fabrikker. Flere velkendte bilmærker har deres gang i Japan, og flere af dem rapporterer om større skader på deres faciliteter.

Toyota melder om at der heldigvis ikke er kommet nogle medarbejdere til skade på deres fabrikker og kontorer, men Hokkaido, Tohuku, Miyagi og Iwate fabrikkerne er lukket helt ned. Nogle af fabrikkerne, er blandt andet der hvor der blev bygget Toyota Yaris og Scion xB / xD.

Honda har fortalt om store skader på to af deres forsknings og udviklings centre samt på Tochigi fabrikken. Tragisk nok, er en person afgået ved døden, mens over 30 personer er kommet til skade. Honda indstiller arbejdet til en gang tidligst i næste uge.

Nissan ser ud til at være en af dem, som det er gået værst ud over. Seks store fabrikker er ramt, mens over 2.300 salgsklare biler har fået skader, da de stod og var klar til at blive sat på et skib og eksporteret ud af Japan. Men desværre kom de aldrig så langt.

Suzuki fortæller at det ser ud til, at hverken fabrikker eller personel har fået skader på nogen måde. Men dog har de problemer med at få forbindelse til fabrikker nær de ramte områder, hvilket betyder at situationen kan ændre sig fuldstændig.

Subaru har ikke mange detaljer om deres situation, men de har efter sigende valgt at stoppe produktionen mens alt det her står på, hvilket er fuldt forståeligt.

Mazda har været ude og fortælle, at der ikke har været nogle skader hos dem, da hverken fabrikker eller hovedkontoret har været ramt. Men i sympati for situationen i landet, holder de lukket  for alle produktioner indtil foreløbigt den 17 marts.

Over de næste par dage, vil de forskellige bilproducenter så småt vende tilbage til arbejdet. Men da både havne, infrastruktur, el og kommunikation har lidt stor skade på Japan, kan det vare flere måneder eller måske år, før at hele situationen er tilbage på normalt niveau. Vi ønsker japanerne det bedste, og vi håber ikke at dette var slutningen på Nissan Skyline og alle de andre fantastiske biler fra dette asiatiske land.

Vind billetter til den kommende film, Fast & Furious 5 med Pro-Street.dk! Deltag i konkurrencen her.

Tjek også

Her er den nye Volkswagen Polo

Volkswagen har løftet sløret for den nye Polo - sjette generation er næsten som Golf 4