Hjem » Nyheder » Ingen åben eller turboladet Scion FR-S

Ingen åben eller turboladet Scion FR-S

Scion har droppet planerne ligesom søster bilerne

Scion har været ude og fortælle, at de har droppet deres planer om at lave en åben udgave af FR-S, og ligeledes droppet tankerne om en turboladet version.

Det sker efter at WardsAuto i et interview under Los Angeles Auto Show 2014, hvor Doug Murtha fra Scion bekræfter oplysningerne. De er blevet truffet ud fra en afgørelse fra deres analytikere, som ikke mener at der er et stort nok marked for at sende en åben udgave på markedet, kontra de store omkostninger det koster at producere bilen. Hele strukturen skal nemlig laves om, før den kan blive en realitet.

Men det overrasker ikke mange. For cirka et år siden var Fuji Heavy Industries præsidenten Yasuyuki Yoshinaga ude og fortælle, at heller ikke en Subaru BR-Z cabriolet kommer på tale. Alligevel byggede Toyota en fræk åben topersoners udgave til Geneve Motor Show sidste år, men det var desværre kun ‘for show’.

Så det betyder desværre også, at den føromtalte turboladet variant også droppes til den nuværende udgave af bilen. Dog ved vi allerede nu, at der bygges på en anden generation af BR-Z og GT86. Så man kan håbe at det kommer til at ske på disse modeller, efter at alle varianterne lige først får sig en opfrisker her engang i 2015.

 

Tjek også

Her er den nye Volkswagen Polo

Volkswagen har løftet sløret for den nye Polo - sjette generation er næsten som Golf 4