Hjem » Nyheder » Tysker-konkurrent: Infiniti Q50 Eau Rouge koncept

Tysker-konkurrent: Infiniti Q50 Eau Rouge koncept

Tysker-konkurrent: Infiniti Q50 Eau Rouge koncept

NAIAS (North American International Auto Show) var kun så godt som lige skudt i gang, da japanske Infiniti viste deres nye og længeventede tysker-konkurrent frem. Q50 Eau Rouge er navnet på denne nye konceptbil, korrekt opkaldt efter et særdeles velkendt sving på den belgiske bane, Spa Francorchamps, hvor der ligeledes køres Formel 1.

 

En kraftig satan på fire hjul

Eftersom den stadig kun er i konceptfasen, har vi ikke fået nogle deciderede specifikationer på den, men i en pressemeddelelse udtaler Johan de Nysschen, president hos Infiniti, at hvis de valgte at sætte den i produktion, ville et realistisk bud være mere end 500 hestekræfter og mere end 800 Nm. Det sætter tankerne i gang, og vi på redaktionen er bestemt med på denne idé! Her bekræfter de indirekte også, at de går efter de dominerende tyskere som for eksempel Mercedes-Benz, BMW og Audi, eftersom de sidder på markedet for disse biler på nuværende tidspunkt.

 

Udadtil ser det også lovende ud med det aerodynamiske bodykit i carbonfiber, de massive 21”-alufælge og røde bremsecalibre. Sideprofilen kunne umiddelbart godt minde en smule om enhver anden Lexus eller blot den ‘normale’ Infiniti Q50, og ligeledes er bagdiffuseren kraftigt inspireret af italienernes Ferrari F12 Berlinetta. LED-lygter både i for og bag er ligeledes en del af denne skabning, som også sagtens kunne være på niveau med tyskerne med hensyn til eksteriør.

 

Inde i kabinen er farvetemaet sat. Rød og sort. Farverne går igen over hele kabinen, derfor blandt andet på multifunktionsrattet, på de sensationelle sæder med sprækker eller huller i midten samt på midterkonsollen. Kører man videre i scenariet om en fremtidig konkurrent til tyskerne, skal man nok vende sig til interiøret, i og med det trodsalt skiller sig en smule ud fra konkurrenterne.

 

Den nye Infiniti Q50 Eau Rouge er som sagt stadig kun i konceptfasen, og om der bliver udledt en produktionsmodel af den, er på nuværende tidspunkt stadig for tidligt at berette om.

 

Tjek også

Spyshots: 2019 Audi Q3 spottet i København

Den næste Audi Q3 vokser i størrelse, for ikke at lappe for meget over Q2