Hjem » Nyheder » Bil Mærker » Mercedes-Benz » GALLERI: Den nye Mercedes-Benz C-Klasse

GALLERI: Den nye Mercedes-Benz C-Klasse

HER ER DEN NYE MERCEDES C-KLASSE

Den nye Mercedes-Benz C-Klasse er efter mange lækkede billeder den sidste måneds tid endelig blevet offentliggjort, og til manges forventninger er den også blevet mere sporty samt bredere og længere.

 

Forlygtedesignet bærer delvist præg af deres nye teknologier, som de ligeledes bruger på den nye A, CLA, E samt S-Klasse, og det ser jo super smart ud. Baglygterne hiver den ligeledes med fra den mindre model, CLA. Interiør-mæssigt finder vi en del forbedringer kontra den forrige model. Alt andet ser umiddelbart ud til at være lavet med en langt større finish, og det er ikke til at klage over. Sætter man sig ind i bilen, er det lige før, at man ikke kan se, om man sidder i en C- eller S-Klasse.

 

Motormæssigt har vi tre forskellige muligheder til at starte med. Den første er en 2.2-liters BlueTEC-motor, som yder lige godt 170 hestekræfter og 440 Nm. Det er nok til at bringe den fra 0-100 km/t på 8,1 sekunder. Modellen her kaldes C220. Dernæst kommer en 1.6-liters benzin-motor med 156 hestekræfter og 250 Nm. 0-100 km/t i denne C180 klares på 8,5 sekunder. Til sidst har vi en C200-model, som består af en 2.0-liters motor med 184 hestekræfter og 300 Nm, som får den fra 0-100 km/t på 7,5 sekunder.

 

I fremtiden vil de ligeledes smide en række andre motorer i bilen heriblandt en 1.6-liters diesel-motor samt en 2.2-liters diesel-motor, som kommer til at yde lige fra 115 til 204 hestekræfter.

Følg os på Facebook her

Som standard er bilen baghjulstrukket, men kan dog opgraderes til et firehjulstræk. Ligeledes kan en 6-trins manuel samt 7-trins automatgearkasse fås, og det afhænger simpelthen af den model, man ender op med.

.

 

Tjek også

Biltest: Opel Corsa OPC – En hidsigprop fra Opel

Opel Corsa er kommet i en opdateret version, som er både hidsig og yderst sportslig