Hjem » Nyheder » Få en Cruze med udstyr til under 280.000 kr.

Få en Cruze med udstyr til under 280.000 kr.

Med en markant prisreduktion på 30.000 kr

Chevrolet kører nu storebror i den populære Cruze-serie i stilling som Danmarks mest attraktive familie- og jobbil. Fuld læderkabine, automatgear, navigationsanlæg, cruise control og en kraftfuld 2.0 liters dieselmotor med god brændstoføkonomi for blot 279.995 kr.

Chevrolet sænker nu prisen på 2.0 liters modellen i den populære Cruze-serie med 30.000 kr. Prisreduktionen gælder for Chevrolet Cruze 2.0 VCDi 150 hk inkl. automatgear – den største model i serien – som er et sandt udstyrsstykke. For blot 279.995 kr. får man en kraftfuld sedan i mellemklassen med bl.a. automatisk klimaanlæg, bak- og regnsensorer, ratbetjent lydanlæg, cruise control, navigationsanlæg, fuld læderkabine og automatgear.

Med dette initiativ spiller det fremadstormende bilmærke et yderst stærkt kort i kampen om pladsen som Danmarks mest attraktive familie- og jobbil. De danske bilejere sætter pris på komfort, køreglæde og sikkerhed, men ofte rækker økonomien ikke til at realisere drømmen om fx automatgear og læderkabine. Med den nye pris på den store Cruze-model er drømmebilen inden for rækkevidde, og Chevrolet forventer, at mange bilkøbere vil slå til.

-Da vi lancerede Chevrolet Cruze i foråret 2009, tog vi hul på et helt nyt kapitel. Både på design, køreegenskaber og sikkerhed satte Cruzen nye standarder for Chevrolet, og den er i dag en af vores mest populære modeller. Vi har en ambition om at være det mest attraktive valg inden for alle klasser, hvor vi er repræsenteret. Derfor prissætter vi nu luksusmodellen i serien på et niveau, hvor de fleste bilkøbere kan være med, siger Dorthe Arvin, pressechef hos Chevrolet Danmark.
Topscorer i sikkerhedstest
Chevrolet Cruze er udviklet i samarbejde mellem Chevrolet og Opel-centre i Tyskland, USA, Australien og Korea og bliver bygget på den samme platform som Opel Astra.. Det afspejler sig bl.a. i et usædvanligt højt sikkerhedsniveau. Chevrolet Cruze har således opnået den højeste score nogensinde i Euro NCAPs frontal- og sidekollisionstest, og den vurderes til en af de sikreste biler i personbilklassen.

Chevrolet Cruze er både længere og bredere end de fleste andre biler i mellemklassen, hvilket gør den særlig attraktiv som stor familiebil og jobbil. Den rummelige kabine har mageligt plads til fem voksne, og det solide vejgreb kombineret med den høje komfort betyder, at selv lange køreture opleves som behagelige.. Det store 450 liters bagagerum kan rumme storfamiliens indkøbsposer i hverdagen og alle kufferterne, når bilferien står for døren.

Chevrolet Cruze er omfattet af Chevrolets attraktive forsikringsprogram. For blot 11.900 kr. får man 3 års fuld kasko- og ansvarsforsikring, uanset hvor gammel man er, hvor man bor og ens anciennitet som bilist.
Man kan prøvekøre Cruze-serien hos Chevrolets 55 forhandlere landet over. Nærmeste forhandler oplyses på www.chevrolet.dk.

Tjek også

Seat Leon CUPRA 300

Seat har lanceret en ny model af deres Seat Leon, både som stationcar og hatchback. ...