Hjem » Nyheder » Bil Mærker » BMW » BMW M235i cabriolet afsløret
BMW M235i Cabriolet

BMW M235i cabriolet afsløret

Mere end 90 billeder, hvor flere er fra Amager Strandpark

BMW M235i Cabriolet
BMW M235i Cabriolet

BMW har udgivet en række billeder af den første 2-serie cabriolet, forud for dens debut på Paris Motor Show i næste måned.

Udseendet er præcist som man havde forventet, efter at man jo et stykke tid har kunne se 2-serie Coupé udgaven live. Og med den åbne version, er der sat en afløser ind for 1-serie cabriolet.

Under hjelmen ligger en rækkesekser på 3,0 liter med TwinPower Turbo og 326 hestekræfter og 450 Nm. Det gør det muligt at ramme 100 km/t på 5,2 sekunder. (5 sekunder rent med en otte-trins automat gearkasse).

Alt efter hvor i verden du bor, vil der også komme andre varianter på markedet af 2-serie cabrioleten. Det kan blandt andet være en 220i med den 4-cylinderet 2,0-liters motor med 184 heste og 270 Nm. Dertil en 228i med samme motor, men med 245 hestekræfter og 350 Nm, hvor der kan tilkøbes xDrive firehjulstræk. 2-serie cabriolet fås også som en 220d med en 2,0-liters turbodiesel motor med 190 hestekræfter og 400 Nm.

 

www.youtube.com/watch?v=gQQPVxPAM0Y

 

Åben og luk af det bløde tag, tager 20 sekunder. Den kan slås op og i med op til 30 km/t. Du kan få toppen i tre forskellige farver; Sort, antracit sort med sølv effekt eller brun med sølv effekt. Cabriolet modellen er blevet isoleret, så der i  kabinen er blevet mindsket støj med 5 db foran og 7 db bagtil.

Til forskel for 1-serie cabrioleten, har 2-serien ni procent mere bagagerumsplads med taget slået op og syv procent mere plads, når du kører åben.

BMW M235i Cabriolet kommer på markedet i slutningen af februar 2015.

Tjek også

Se billederne: Mercedes-Maybach offentligører ny koncept cabriolet

Mercedes og Maybach er gået sammen, og har skabt en luksus cabriolet.