Hjem » Tuning » Læserbiler » Se Hayrettins flotte Toyota Chaser!

Se Hayrettins flotte Toyota Chaser!

I denne artikel har vi set nærmere på Hayrettin fra København, og hans flotte Toyota Chaser fra 1996, som han bruger til hverdag og sjov i weekenderne.

De japanske driftbiler har for alvor fået fat i den danske bilverden. Flere og flere får hevet forskellige biler hjem fra Asien, hvor mange efterhånden vælger andre biler end Toyota Supra og Nissan Skyline. Disse biler var førhen det helt store, som mange anskaffede sig, men “nye” modeller som denne Toyota Chaser er også ved at ramme de danske veje, 15 år efter at bilerne oprindeligt blev produceret i det fjerne østen.

Hayrettin er 24 år, og bor i Brøndby. Til daglig arbejder han som automekaniker hos Automester i Hvidovre, hvilket giver ham mange muligheder for selv at skrue på bilen, så han slipper for at skulle investere i egen lift. Den største del af hans fritid går på at deltage i forskellige biltræf rundt om i Danmark. Men ud over det pudser og nusser han også en del på bilen. Hayrettin er en af de flinke fyre, og derfor hjælper han også gerne sine venner, hvis de har brug for hjælp med deres biler.

Bilen var oprindeligt ejet af Thomas fra JPD-JP.dk, som tilmed er ham der har hevet bilen hjem til Danmark, fra Japan. Men i oktober 2010 blev bilen overtaget af Hayrettin, efter at han i sommeren 2010 havde stiftet sit første bekendtskab med en Toyota Chaser. Bilen er nemlig ret speciel her i Europa, men under et driftshow i Fredericia fik han øje på en Chaser. Det var Thomas, som var nede og vise den frem. Bilen som Thomas havde med, var udelukkende importeret til Danmark for at køre i forskellige drift arrangementer, så derfor var den ikke til salg. Men han var i gang med at importere en anden Chaser hjem – som blev købt på stedet af Hayrettin.

Det tog ham kun en uge fra han havde set bilen, til han stod som ejer af den, og allerede den syvende november kom bilen på plader og ud og rulle på de danske veje. På daværende tidspunkt fortalte Hayrettin, at den var nummer to i Danmark, på plader.

En af de ting som Hayrettin elsker på sin bil, er at den kører som en flyder men har power som en racerbil. Bilen er udstyret med en automatgearkasse, men selvom bilens alder er forholdsvis høj, så skifter den gear som havde den en dobbeltkoblingsgearkasse fra de nyere biler vi kender. Derved er det, som han selv beskriver:”Den kører som en Lexus, men har power som en Supra”.

Under hjelmen på hans Chaser, lægger en 1JZ-GTE motor, der på dansk er en 2.5-singleturbo vvti motor på cirka 300 hestekræfter. Fremtiden byder dog på et projekt, der skal få den til at yde 450 hestekræfter. En Greddy intercooler pryder fronten, mens en Zees dobbeltudstødning sørger for at given bilen en dejlig brummen og et heftigt væs når den får noget at leve af. Fælgene er af mærket Zinik, og er i størrelsen 8.5 x 19″  foran, mens bagfælgene er 10 x 19″. Undervognen er en justerbar udgave af mærket Öhlines.

Den meget specielle lakering som bilen har, stammer fra dens oprindelige levetid i Japan. Den daværende japanske bilejer, mente at denne farve var den korrekte til bilen. Og det må siges, at den passer ret godt! Det er en speciel bordeaux/kobber lakering, som godt kan give lidt problemer hvis der skal males nye ting på eller til bilen. Kofangerne på bilen er ukendte, da det er noget aftermarket kit der er sat på den. Bagspoileren har indbygget lys, og er fra en gammel Honda Inspire, en amerikansk model, og den slutter bilens linier af på en flot måde bagpå.

Motorhjelmen er ret sej, og er en M-Sports FRP forklap med guldfarvet låse. Det giver den lidt ekstra lir på fronten. Skærmkanterne er specielt tilpasset til fælgene, for at give et flot finish hele vejen rundt. Det understreger bare, at der er kælet for detaljen på bilen.
I fremtiden er hans planer for bilen, at den som sagt skal op og yde de 450 hestekræfter. Til det er der købt Greddy styreboks, som Hayrettin skal installere i løbet af vinteren. Derudover er der tanker om bredere forskærme, samt muligvis en brun læderkabine.  Indtil da, så kan du se nærmere på Hayrettins super flotte Toyota Chaser, når han viser den fre m på Scandinavian Custom Show i Bella Centeret den 4-6 november i år, som vores venner fra Streetfire.dk står bag.

– Ellers griner Hayrettin og siger, at bilen selvfølgelig også kan ses i diverse storkøbenhavnske gader.

 

Tjek også

Kundearrangement hos Specialcars.dk

Arrangementet:  Vi var blevet inviteret til kundearrangement hos Specialcars. Her var der stablet et super ...