Hjem » Biltest » Biltest: Subaru Forester

Biltest: Subaru Forester

Subarus nye Forester er en solid arbejdshest

 

Subaru Forester

Hvad er det for en bil?

Subaru  Forester er en mellemklasse SUV, der har nogle klare karakteristika. Foresteren har permanent All Wheel Drive, der lægger op til at have det sjovt i terrænet. Dagens Forester er i højeste udstyrsniveau XE og har er en to-liters boxerdiesel med turbo under hjelmen.

Hvordan kører den?
Forester er ingen fluevægter med sine to ton i totalvægt, men det mærker du ikke meget til. Det skyldes primært boxermotoren, der giver et lavt tygndepunkt. Det betyder, at Forester ikke krænger meget mere end en Mercedes E-klasse. Komforten i Forester er til gengæld ikke på højde med en E-klasse, da undervognen er ganske fast i Forester.

 

Subaru Forester

Hvordan er kraftværket?

Subaru er de eneste i verden, der producerer boxermotoren i en dieselversion. Den har som tidligere nævnt den fordel, at bilen får et lavere tyngdepunkt, da motoren ligger lavere i bilen.

 

Dieselboxeren en rigtig god speederrespons fuldt på højde med en almindelig benzinbil. Det gør, at motoren føles mere sporty og det bliver lettere at matche omdrejninger ved nedgearinger. Desværre er oplevelsen af den 6.trins gearkasse som resten af Forester: Grov. Skiftene er meget knoklede, især på kold gearkasse, hvor der kan være behov for at dobbeltkoble, hvis du vil i andet gear.

 

Det permanente 4WD vidner om, at Forester er bygget til offroad. Og den er god til det! Det vidner også om, at Forester er lavet til at arbejde for sin diesel. Det viser sig ved en grovere motor, grov gearkasse og en asketisk kabine.

 

Dagens testede må have 2. ton på slæb.

 

Subaru Forester

 

Hvordan er kommandocentralen?
Kabinen i Subaru Forester er omtrent ligeså ophidsende som en forelæsning i oldgræsk. Der er en trist plastkvalitet og radioen ligner ikke noget, der er blevet udviklet i det 21. århundrede.

 

Til gengæld er det solidt og alle knapper kan betjenes med handsker på. De brede lædersæder kan fint huse en velvoksen landmand eller det, der er større. Kabinen er meget rummelig og på bagsædet er der dømt direktørforhold an mass.

 

Skal du købe den?
Hvis du vil have en bil, der kan nærme sig terrænegenskaber i Land Rover, så er svaret ja. Forventer du derimod oveni at få design og kvalitet i retning af en Range Rover, så bliver du skuffet. Forester er en arbejdshest.

 

Er du derimod ude efter en SUV på grund af pladsen eller udseendet, så bør du i stedet skele til crossovers som Nissan Qashqai eller Mazda CX5 uden firehjulstræk og til en langt billigere pris.Nissan Qashqai starter ved 219.990 kr. Mens du skal slippe 375.900 kr. for den billigste Forester.

 

Uanset hvad, bør du gå efter den billigste Forester, før modellen giver mening. Selv i højeste udstyrsniveau, har du svært ved at mærke, at den skulle være 200.000 kr. dyrere.

Jeg snupper den billige!

 

PLUS
Offroad-egenskaber, pris på billigste model

MINUS
Kedelig kabine, gearkasse 

 

Mærke/Model: Subaru Forester 2.0D XE
Motor: 2.0-liters diesel-boxer med turbo
Gearkasse: 6. gears manuel
HK: 148
Moment: 350 nm.
0-100 km/t: 10,3sek.
Topfart: 186 km/t.
Km/l: 16,9 km/l (oplyst forbrug)
Udstyrspakke: XE

Samlet pris: 576 900 kr.

 

Tjek også

Biltest: Kia Optima SW GT sætter koreanerne på landkortet

Kias topmodel giver de europæiske mellemklassebiler hård konkurrence GT SW med ekstraudstyr er en dyr ...