Hjem » Biltest » Test: Renault Twingo – mikrobil med røvskub
Test af Renault Twingo og Toyota Aygo, VW UP! og Seat Mii

Test: Renault Twingo – mikrobil med røvskub

Renault Twingos konstruktion er noget helt særligt, men desværre er særpræget også franskmandens største banan i udstødningen

Renaults nye mikrobil er konstrueret på en helt ny måde, når det kommer til mikrobiler. Motoren ligger nemlig bag bagakslen, og der er træk på baghjulene i bedste Porschestil. Om den kører som en Porsche? Ikke just, der er ikke meget sjov i Twingo.

Vi tester Renault Twingo Expression Navi Style

Hvordan er der bag rattet?

Kabinen er funky med farvede interiørdele, og der er smarte løsninger som handskerummet, der kan tages med ud ad bilen. Renault har også udviklet en app, der via bluetooth fortæller dig, om du trykker lidt for hårdt på speederen, eller hvilken motorvejsafkørsel, du skal tage. Det er smart!

Renault har også udviklet en app til din smartphone, der fortæller dig, om du trykker lidt for hårdt på speederen, eller hvilken motorvejsafkørsel, du skal tage.

Desværre er komforten bag rattet ikke den bedste. Selvom det er smart at have motoren bag i af mange årsager, bl.a. at du så kan rykke kabinen langt frem og få mere plads, så betyder det også, at du sidder næsten ovenpå hjulbrøndene.

Derfor har jeg svært ved at hvile mit venstre ben behageligt, og det går ud over komforten.

Læs også: Test: Subaru WRX STI savner opdateret motor

Kabinen føles rummelig på forsædet og pladsen på bagerste række er fin i klassen. Bagagerummet er 60 liter mindre end det i VW UP!, men 20 liter større end Toyota Aygos.

Hvordan er motoren?

Motoren er en trecylindret sag på én liter med 70 hestekræfter, der gemmer sig under bagagerumsgulvet. Motorgangen er noget grovkornet og med en smule ubalance og vibrationer i tomgang. Kværnen føles meget astmatisk, hvis du følger gearskifteindikatoren i instrumentet. Holder du lidt flere snoninger på maskineriet, performer den fint.

Ja, her kunne vi jo have berettet om den nye mikrobil konstrueret på en ny måde og med helt nye, sjove køreegenskaber, man ellers ikke finder blandt de helt små. Men ak. 

Hvordan kører den?

Ja, her kunne vi jo have berettet om den nye mikrobil konstrueret på en ny måde og med helt nye, sjove køreegenskaber, man ellers ikke finder blandt de helt små. Men ak. Desværre har Renault ikke fået meget Porsche i mikrobilen. Og nej, der er heller ikke bagagerum foran.

Styretøjet er let og uden feedback, undervognen er sat op til komfort og ESP-systemet griber hurtigt ind, hvis du kører friskt. Gearkassen mangler præcision og føles ikke særlig mekanisk at bruge. Det skyldes måske lidt længere gearkabler.

Læs også: Ny Cadillac CTS-V får brutal V8 med 640 hk.

Røvskubber-konstruktionen kommer dog til sin ret, når du skal vende den nuttede franskmand, der kan vende på en hjulkapsel. Det er fedt i byen og skyldes, at der ikke ligger en motor i vejen foran.

Hvad med konkurrenterne?

Med en startpris på 89.900 lander franskmanden midt imellem Seat Mii, VW UP! og Toyota Aygo. Mens Aygoen vinder kapløbet om længst på literen, er der klart mere spræl over Twingo ift. konkurrenterne. Kabinen er friskere at sidde i, og du er ikke ved at falde i søvn bag rattet af Twingo, mens det er en overhængende fare i Mii.

Vi synes

Som bybil har Twingo klare fordele i forhold til venderadius og designet er friskt inde og ude. Der er smarte, praktiske løsninger og en snedig app, du ikke skal betale ekstra for.

Dog kommer Twingo ikke i mål, når det handler om komfort bag rattet, hvis du har lidt længere ben, og det er småt med køreglæden. Med motoren bagi ryger der også lidt bagageplads og Twingo har 60 liter mindre plads end topscoreren UP! Gå efter udstyrsniveauet Expression, hvor du bl.a. får aircondition og læderrat. Er pris den største faktor, skal du gå efter Seat Mii.

 

De Tørre Tal

Mærke/Model: Renault Twingo
Motor: 1.0 liters R3
Gearkasse: 5 gear manuel
HK: 70 / 6.000 rpm.
Moment: 91 nm / 2.850 rpm.
0-100 km/t: 14,5 sek.
Topfart: 151 km/t
Km/l: 23,8 km/l (oplyst forbrug)

Pris uden ekstraudstyr: 89.900 kr.

Udstyrspakke: Expression Navi Style

Samlet pris: 102.400 kr

Tjek også

Biltest: Kia Optima SW GT sætter koreanerne på landkortet

Kias topmodel giver de europæiske mellemklassebiler hård konkurrence GT SW med ekstraudstyr er en dyr ...