Hjem » Nyheder » Bil Mærker » Honda » Walters guld-Civic Coupé

Walters guld-Civic Coupé

Honda shoot ved Nürburgring

 

Walter Honda Civic

Nürburgring Tour 2012 – I samarbejde med RTT.dk – Folie til biler

 

Under vores tur til Nürburgring her i 2012, stødte vi på fyren Walter. Når vejret er godt, tager Walter sin Honda Civic Coupé ud af garagen, hvor han cruiser rundt med den.

 

Bilen er en Civic Coupé fra 1995. Under motoren lægger en B16A2 VTEC motor, som pt yder 185 hestekræfter. Walter har opbygget denne Civic, fra at være skrot til det flotte resultat som det er blevet nu. Han fortalte, at bilen oprindeligt var rød – men hele tre forskellige røde farver.

 

Nu hvor hele det ydre er blevet bygget op, er det tid til at give motoren et pift. Hans planer næste år er at få den til at yde 700 hestekræfter med hjælp fra en Garett GT4088 turbo, samt en ny B16AR Benson motorblok. Den skulle kunne klarer op til 1000 hestekræfter!

 

[vimeo]45475712[/vimeo]

 

Lakering fra Mercedes-Benz
Den meget markante guldfarve som denne Honda har fået, stammer fra Mercedes-Benz. Det er A-klassen som farven tilbydes til, og på tysk kaldes den “Dünen beige” metallak.

 

Undervognen er en D2 undervogn med justerbar camber, og bag de 16″ Rota fighter fælge gemmer sig (foran) nogle Brembo bremser. I motorrummet er der kommet spjældhuse fra en Honda S2000, en Honda Integra manifold og et AEM-luftindtags system.

 

Udstødningen er af mærket “Skunk 2 mega power”, og hans mellempotte er fra en Honda Integra ’98.

 

Kabinen er også fra Mercedes-Benz
I Walter’s fede Honda Civic Coupé, er kabinen også beklædt i læder. Han havde fortalt sin skrædder, at han hellere end gerne måtte være langsom med at lave det, end at det gik alt for stærkt for et opnå et bedre resultat. Derfor havde det taget ham seks måneder at lave kabinen færdig, men resultatet er ikke til at tage fejl af.

 

Stolene er Recaro sportssæder og hans rat er et “Nardi Deep Corn”.  Til daglig har Walter en Honda Civic Coupé AM2 mens denne, som sagt, kun bliver brugt når det er godt vejr.

 

 

Tjek også

Spirtny 911 GT2 RS set i København

En carspotter fra @Danish_supercars på Instagram har spottet den spritnye 911 GT2 RS i det indre København