Hjem » Nyheder » Bil Mærker » Audi » Audi opdaterer A8 en sidste gang

Audi opdaterer A8 en sidste gang

Selvom Audi i øjeblikket arbejder på den næste generation af A8, har det ikke holdt det tyske firma fra at give den nuværende model en ordentlig afsked

Audi S8 Plus vil være den mest kraftfulde 8´er til dato. Forskellene fra en standard S8 omfatter bl.a en diskret spoiler, der fås i kulfiber, eller farvet til at matche lakeringen af bilen. Grillen er i glossblack finish og honningkagestrukturen i luftindtagene er malet matsort. Audis Matrix LED teknologi er standard, og er udstyret med dynamisk blinklys.

Indenvendigt er der oceaner af luksus og kvalitet. For at understrege at det her er en sportlimousine, er S8 Plus udstyret med Audis fuld-læder-pakke og alcantara-pakke som standard. Dertil kommer DVD/CD-afspiller, speciel kabinebelysning og en multifunktionel nøgle.

Den store ændring er selvfølgelig motoren. Den 4,0 TFSI-V8 er blevet tunet til at levere 605 hk og 700 Nm. Der er sågar en ‘Overboost mode’, der kan levere 750 Nm. Selvom vægten ligger omkring 2000 kg kan S8 Plus klare 0-100 km/t på bare 3.8 sekunder. Til sammenligning er det 0.4 sekund hurtigere end den udgående R8 med V8motor. Topfarten er elektroniks begrænset til 250 km/t, men kan hæves (ved betaling) til 305 km/t.
De ekstra hestekræfter er fundet ved brug af en ny ECU, modificeret udstødningsventiler, samt ændringer på turboernes indre geometri for optimering af ladetryk.
Gearkassen er en tiptronic 8-trins automatisk  gearkasse, der sender kræfterne til alle fire hjul gennem Audis Quattro-firehjulstræk.

Prisen for denne autobahn-sværvægter ligger på 145.200 euro (omkring 1080000 dkk, før skat)

Tjek også

Spyshots: BMW tester kommende X5 i København!

Hvad vi først troede var den kommende BMW X7, viste sig at være den mindre model X5