Hjem » Nyheder » Bil Mærker » Nissan » 600 heste i ny Nissan Juke-R!

600 heste i ny Nissan Juke-R!

Nissan sender ny Nissan Juke-R på nettet, med  600 hestekræfter

Nissan Juke-R er tilbage i en 2,0 udgave, som får debut på Goodwood festivallen denne weekend.

Nissan har denne gang proppet en GT-R Nismo motor ned under hjelmen, som er en 3,8-liters V6 motor med massive 600 hestekræfter og 652 Nm! Endnu mere end den originale Juke-R, som den gang havde 492 hestekræfter. Den behøvede kun 3,7 sekunder til 100 km/t og havde en topfart på 257 km/t. Version 2 har desværre ikke fået offentliggjort sine performance tal endnu.

Juke-R 2,0 har også fået et nyt udseende. Foran har den fået en ny kulfiber forkofanger med større luftindtag til ekstra køling, mens der bagpå også er kommet en kulfiber bagkofanger med en kulfiber diffuser. Baglygterne er dog fra den normale Juke årgang 2015.

Nissan har kun fortalt, at bilen på nuværende tidspunkt er et koncept. Så Juke-R 2,0 må vente lidt på sig for, om den ender som en produktionsbil. Den tidligere model blev som bekendt solgt for 590.000 dollars, mens der kun blev bygget en håndfuld af dem.

Tjek også

Husker du Lamborghini videoen? Nu taler ejeren ud

Ugens mest sete video, her fortæller ejeren sin version af historien.