Hjem » Nyheder » Bil Mærker » Mini » 228 hestekræfter til ny MINI Cooper JCW

228 hestekræfter til ny MINI Cooper JCW

MINI har afsløret den næste Cooper JCW på Detroit

I sidste måned kom der et lille preview af denne MINI, og nu har de altså taget den med til Detroit.

Til forskel for den normale MINI, er John Cooper Works udgaven mere aggressiv i sit udseende. Det er den blevet ved blandt andet større luftindtag i forkofangeren, aerodynamiske sideskørter, en tagspoiler og en ny bagkofanger. Den kommende Cooper JCW får også LED forlygter, centerudstødning og 17-tommer alufælge.

På interiørdelen kommer den med Dinamica sportssæder, et sportsrat og rustfrie stålpedaler. Dertil får den piano sorte elementer i kabinen, nyt instrumentering og John Cooper Works logoer.

Under motorhjelmen kommer den med en 2,0-liters TwinTurbo motor med fire cylinder og 228 hestekræfter samt 320 Nm. Det gør det muligt at ramme 100 km/t på 5.9 sekunder, mens topfarten sættes ind på 246 km/t.

Dertil kommer den med en hårdere undervogn, større bremser og et elektronisk differentialespær.

MINI Cooper John Cooper Works kommer til salg i USA i foråret, og starter på en pris af 30.600 Dollars.

Tjek også

Her er den nye Volkswagen Polo

Volkswagen har løftet sløret for den nye Polo - sjette generation er næsten som Golf 4