Hjem » Featured Forside » Nu bliver det dyrere at køre over Øresundsbroen

Nu bliver det dyrere at køre over Øresundsbroen

Øresundsbroen hæver priserne fra næste år, og det betyder, at du nu skal betale mere for at komme tur/retur til Sverige

Er du en af de mange, som tager turen over Øresundsbroen? Mange danskere tager turen hver eneste dag, når de skal til og fra arbejde i Danmark, og flere benytter sig af den fede ‘smutturs rabat’, som gør at du kan komme til og fra Sverige inden for seks timer, for bare 100 kroner hver vej. Men fra næste år, bliver det dyrere.

Er du en af de mange som har et Bropas, betaler du i øjeblikket 305 kroner om året, for at have den. Prisen fra januar 2019 ender med at stige til 310 kroner årligt, for samme BroPas. Det betyder dog også, at du går fra at spare 117 kroner til forskel fra en kontantbillet i betalingsanlægget, til at spare 126 kroner med de nye priser.

En smuttur med en enkelt personbil på op til seks meter, går nu fra at koste 100 kroner hver vej inden for seks timer, til at koste 105 kroner inden for seks timer. Så skal du til et af Sveriges mange biltræf, må du altså spise en halv cheeseburger mindre, næste gang du skal derover fra januar.

Er du en af dem som benytter broen, med en anhænger eller campingvogn (op til 15 meter), må du gå fra 328 kroner til 335 kroner.

Motorcykler slipper med en stigning på en krone, både på smutturs prisen og med BroPas.

Hvis du kører uden BroPas

Til dig som ikke har en BroPas aftale, kan du i øjeblikket køre over Øresundsbroen i en personbil på op til seks meter, for 345 kroner (hvis du bestiller online) samt 375 kroner hvis du køber billet i betalingsanlægget. Disse priser stiger henholdsvis til 352 kroner og 385 kroner.

De resterende prisstigninger for Øresundsbroen 2019 kan du finde her.

Priserne på Øresundsbroen stiger generelt med cirka 2%, og det svarer til at BroPas-prisen for en enkelttur med personbil op til seks meter øges med 3 danske kroner. Der gælder stadigvæk halv pris med BroPas.

Vil du benytte dig af Smutturs rabatten, så gælder den helt frem til 31 maj 2019. Rabatten giver dig også en billigere overfart på hverdage mellem 17-24, hele weekenden samt på helligdage – så snart du bare kører retur inden for seks timer.

I løbet af 2018 er der i alt indtil videre kørt 6.416.607 køretøjer hen over broen. Til sammenligning sidste år, havde 6.430.296 køretøjer passeret broen. Et lille fald i forhold til sidste år. (Oktober vs oktober måned).

Tjek også

EFTERLYSNING: Sebastian savner din røde VW Beetle

En rød VW Beetle er forsvundet – har du set den?