Hjem » Featured Forside » Optakt: En ny omgang hæsblæsende Formel 1 er i vente
Danske Kevin Magnussen kører i år for Haas. Billede: Morio

Optakt: En ny omgang hæsblæsende Formel 1 er i vente

Hestekræfterne og larmen. Ingeniørarbejdet og de tekniske detaljer. Adrenalinen og reflekserne bag rattet

Foto: Morio

Vi ser frem til en ny omgang Formel 1 med alt hvad der dertil hører, når en ny sæson begynder i marts. I den anledning har vi tilladt os at give dig et hurtigt og nemt overblik over, hvad der i år er i vente.

Hvornår foregår det?

Formel 1 starter i år den 26. marts, hvor løbet skydes i gang i Australien, og slutter den 26. november i Abu Dhabi.

Du kan se hele kalenderen på løbets officielle hjemmeside.

Hvor bliver det sendt i år?

Rettighederne til årets Formel 1 ejes af Viasat. Det betyder, at du kan følge med på Viasatplay, TV3+ og TV3+ Sport-kanalerne

Hvem er forsvarende vinder?

Sidste sæsons Formel 1-vinder er tyske Nico Rosberg, der kørte for Mercedes. Men for første gang siden 1994 vil vi være vidne til et Formel 1, hvor den forsvarende mester ikke selv deltager.

Sidste december annoncerede Rosberg nemlig, at han indstiller sin karriere.

Hvilke kørere er favoritter?

I forrige sæson sluttede Nico Rosberg kun 5 point foran sin holdkammerat Lewis Hamilton (Mercedes) i den samlede tabel.

Nu hvor Rosberg har meldt sin afskeldt, synes Hamilton at være klar favorit. Sportssiden, bet365, som blandt andet tilbyder nyheder og odds inden for Formel 1 giver hermed briten vinderoddsene 2,10.

Hamilton er da heller ikke nogen ny profil inden for Formel. Den 32-årige kører er den mest vindende brite nogensinde. Han har vundet Formel 1 i alt 3 gange (2008, 2014, 2015) samt erobret to 2. pladser (2007, 2016).

Belgisk-tyske, Max Verstappen (Red Bull Racing), forudsiges at indtage 2. pladsen i år, og bet365 giver ham vinderoddsene 4,00.

Vi skal lidt længere ned ad listen for at finde danske Kevin Magnussen. Han spås således en 14. plads i den samlede tabel og gives odds 401,00.

Hvilke hold er favoritter?

Mercedes har vundet de sidste 3 år. Så det er næppe overraskende, at bet365 gør dem til favoritter og tildeler dem vinderoddsene 1,66.

Red Bull, som var mestre fra 2010 til 2013, forventes at få en 2. plads og gives odds 2,50.

Ferrari spås en 3. plads og gives odds 9,00.

Hvem kører Kevin Magnussen for?

Ved begyndelsen af 2016 skiftede Kevin Magnussen fra McLaren til Renault. Men dette samarbejde kom aldrig rigtig til at bære frugt. Det franske hold gav ham mærkaterne “udisciplineret” og “skuffende”.

I år kører Magnussen for Haas.

Forud for den nye sæson har Magnussen ikke været lavmælt, når det kommer at udtrykke sin ilje og lyst til at slå sit tidligere hold. ”Det er vigtigt, at vi slår dem [Renault], og jeg tror, vi kan gøre det. Med de problemer, som de har, vil det tage lang tid for dem at forbedre sig,” udtalte han til TV2.

Vi håber på, at denne optimisme holder stik. Hvis vi ser på bet365’s oddsforudsigt, synes Magnussen og Haas imidlertid at få kamp til stregen af Renault. Renault gives nemlig vinderodds 101,00 og forventes at indtage en 5. plads. Haas gives til sammenligning odds 301,00 og forventes at erobre en 8. plads.

Tjek også

Galleri: Atlantic Road Trip 2017 indtager København

Derfor holdt der, så mange superbiler foran byretten tirsdag morgen