Hjem » Featured Forside » Kørselsfradraget øges til næste år

Kørselsfradraget øges til næste år

Til næste år får du endnu mere, når du kører til og fra arbejde i egen bil

Skattestyrelsen har udgivet en pressemeddelelse som fortæller, at der fra næste år kommer en stigning i kørselsfradraget og befordringsgodtgørelsen. Det er skatterådet som har fastsat de nye satser, som betyder et større fradrag til dig, som bruger eget køretøj til og fra arbejde.

På din årsopgørelse kan du trække udgifterne hertil fra, og derved sparer nogle kroner på din tur frem og tilbage.

“- Satserne kommer til at stige en anelse til næste år. Når satserne kommer til at stige, så skyldes det først og fremmest, at vi forventer, at benzinpriserne stiger i 2019, forklarer Hanne Søgaard Hansen, der er formand for Skatterådet.”

Hver år regner Skatterådet på satserne, på baggrund af hvordan udviklingen er i henhold til udgifterne for befordring med bil. Udregningerne for 2019 giver en lille stigning, og det sker med baggrund i prisudviklingen for benzinprisen for 2019, der ventes at komme til at koste 12,76 kroner pr. liter, plus at man er kommet med et skøn over vedligeholdelsesomkostningerne m.v.

Kørselsfradraget:

År Sats for kørsel ml. 25-120 km Sats for kørsel over 120 km
2018 1,94 kr. pr. km 0,97 kr. pr. km
2019 1,98 kr. pr. km 0,99 kr. pr. km

Reglerne omkring hvordan kørselsfradraget fungerer på, er uændret. Det betyder at der fortsat ikke kan trækkes fra på fradraget, for befordring på under 24 kilometer pr. dag mellem arbejde og hjemmet. Det gælder uanset hvilket transportmiddel der bruges.

Bor man i ydrekommunerne og pendler frem og tilbage, er der særlige regler om forhøjet befordringsfradrag. Man får ikke nedsat satsen ved kørsel ud over de 120 kilometer, som tæller med.

Læs mere på skat.dk/kørselsfradrag

Skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil:

År For de første 20.000 km For kørsel over 20.000 km
2018 3,54 kr. pr. km 1,94 kr. pr. km
2019 3,56 kr. pr. km 1,98 kr. pr. km

Hvis du er en af de mange, som kører erhvervsmæssigt i din egen bil mens du er på job og din arbejdsgiver fører den fornødne kontrol, så er reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse uændret.

Godtgørelse for dig, som bruger egen cykel eller knallert

Er du en af de mange, som også bruger egen cykel eller knallert, så er der også et fradrag at hente her. Cykler, knallert, 45-knallert og scooter, kan for 2019 få 0,53 kroner pr. kilometer på fradraget. Og det er nok de færreste, som rent faktisk er klar over dette.

Tjek også

EFTERLYSNING: Sebastian savner din røde VW Beetle

En rød VW Beetle er forsvundet – har du set den?