Hjem » Events » Hvordan er det at opleve WRC live?

Hvordan er det at opleve WRC live?

Hvordan er det så live?

Hvis nogen skulle have misset det, var vi med Michelin i Spanien i weekenden, til en omgang WRC. Nu har vi så lige gået og sundet os over den store oplevelse det har været. Så syntes vi ikke, at i skulle snydes for, at høre om hvordan det så er live.

Hvis man på nogen måde skal kunne prøve at beskrive hvordan det føltes, skal kulissen lige slåes fast først. Hvis du forestiller dig en smal og meget snoet spansk bjergvej, hvor der kun lige er plads nok til 2 biler. Her står der også lige et skilt i vejkanten med maks 30 km/t. Solen ligger også lige i øjenhøjde, i de sene spanske eftermiddagstimer.

Sådan ser kullisen for en spansk bjergprøve ud. Så kan vi begynde at tænke på farten, som verdens bedste rallykørere kan presse deres biler til. Ud fra tiden på den hurtigste bil på prøve 12, som var 26 km små bjergveje. Kan vi regne os frem til at en gennemsnitsfart på 103 km/t. Hvis man overhovedet på nogen måde kan forestille sig det, hvilket nok kan være svært. Men hvis I har prøvet at være på ”kør selv ferie” i de Sydfranske bjerge eller i Nordspanien, på en masse små bjergveje med hårnålesving hele tiden. Og så skulle køre med en gennemsnitsfart på over 100 km/t hvilket var tilfældet for hurtigste bil på prøven. Det gør også at nogle folk bare vil tænke, at de må da være skøre siden de tør. For der er en klippevæg til den ene side, og til den anden er der træer ellers også frit fald mange meter ned.

Hvis man så vender den om og ser det fra alle dem som kører, så må det også bare give et adrenalinkick af en anden verden, bare at gennemføre hver prøve. Specielt når disse hastigheder gentages på hver prøve.

Selvom folk som har set en WRC prøve før, kommer hjem og siger ”Du bliver overasket!” så tænker man alligevel bare, jo jo men hvor stærkt kan det da lige gå. Men på den første prøve vi var ude og opleve live, stod man virkelig nærmest med kæben, helt nede omkring navlen. Fordi det med folk siger det går stærkt, kan jeg da hvert fald skrive under på at det gør.

På vores anden dag var vi også ude ved en bjergprøve, dog var vi et sted med en lille strækning, som gik lige ud. Hvilket resulterede i at hastighederne lige gav et gear mere op. Hastighederne på prøven lå i gennemsnit over 111 km/t på den nu ”kun” 20 km lange prøve. Derfor blev man endnu engang overrasket over, hvor stærkt de egentlig kan køre, på sådan nogle små spanske veje.

Men alt i alt, kan det helt klart anbefales til alle folk, som bare går en smule op i biler og fart. Jeg vil love jer at I bliver overrasket, mest over den fart de kan køre med på veje, med så mange sving og smalle steder.

Michelin har dog en stor del i at farten er så høj, da de nye dæk de havde med til Spanien, har fået flotte roser med på vejen mod næste WRC rally. De har virkelig forbedret sig siden sidste løb, og der var så meget greb i de nye modeller, hvilket gjorde at der kunne køres endnu stærkere på vejene.

Løbet blev i øvrigt vundet af Sebastian Ogier, som samtidig sikrede sig den samlede VM sejr.

Tjek også

Anmeldelse: Fast & Furious LIVE i Royal Arena

Filmbiler og kunstige biler lavede røg og action i Royal Arena, til Fast & Furious LIVE