Hjem » Nyheder » Her er nogle af nyhederne til Paris Motor Show 2010
Fredagstræf: Sæsonstart i Glostrup 1

Her er nogle af nyhederne til Paris Motor Show 2010

Hvis du skal til Paris Motor Show den 2-17 oktober, så kan du her se en lille smagsprøve af hvad der bliver vist frem dernede. Opel, Chevrolet og Bentley er blandt de mærker der viser nyheder frem.

Mange af bilfabrikanterne har debut på deres nyeste modeller, under Paris Motor Show i år. En lang række modeller bliver vist frem, ligesom der bliver vist konceptbiler og prototyper.
Audi kommer blandt andet med deres nye store flagskib, A7 Sportback samt den lille A1, som vi første gang så til Biler i Bella.
 

Blandt andre mærker, kan der nævnes Bentley, der viser deres nye Bentley Continental GT frem. En bil med W-12 motor, 575 hestekræfter og 700 Nm!
En anden hård spiller på markedet er Cadillac, der viser en Coupé version frem af CTS-V. CTS-V Sedan er en BMW M5-killer, hvis man spørger Christian Frost fra Bilekspressen.dk. Under hjelmen i dette monster, lægger en over 500 hestes stærk V8-motor.

Porsche kommer forbi og viser den nye Porsche 911 GT2 RS, mens der ikke er udgivet noget info omkring andre af de hurtige drenge som Ferrari, Lamborghini og lign.
Denne nye GT2 RS, er den hurtigste Porsche nogensinde. Den havde sin internationale debut til Moscow Auto Show.
Med tiden 7 minutter og 18 sekunder kørte Porsche 911 GT2 RS en runde på Nürburgring Nordschleife, den 20,832 kilometer lange bane i det midttyske, der er kendt for sine utallige svingkombinationer og går under begrebet “Det Grønne Helvede”. På selvsamme bane ynder Porsche og mange af verdenens andre bilproducenter at teste deres biler inden de får deres officielle debut og bliver sat til salg for den menige mand, hvor Pro-Street.dk bl.a. har spottet endnu en nyhed fra Porsche: Den nyeste 998 version af Porsche 911.

På bilsiden af mindre hæftige biler, viser blandt andet Opel, Chevrolet og Citroën nyheder frem. Hos Opel viser man den nye Opel Astra Sports Tourer, en flot stationcar af den nyeste Astra der kommer til Danmark i januar. Citroën kommer med to nye biler; DS4 og C4, mens Chevrolet er helt fremme i skoene med modellerne: Aveo, Orlando, en ny Chevrolet Cruze samt en ny Captiva.
Italienerne fra Fiat viser en ny Fiat 500 Twinair, Hyundai kommer med den super fede Genesis Coupé, Kia med en ny Sportage og Optima og Mazda kommer både med en ny Mazda 3, Mazda 5, Mazda 2 Facelift og en Mazda MX5 Superlight.

På luksusbil-siden, kommer Mercedes-Benz denne gang med en større fremvisning. Den nye A-klasse kommer med en E-Cell forbrændingsmotor, og så viser de selvfølgelig den nye Mercedes-Benz CLS og R-Klasse frem, som vi begge spottede på Nürburgring tidligere på året. Denne CLS kommer med motorvarianterne 350 CGi, 350 CDi og 250 CDi. En S-klasse og CL 500 CGi BE bliver også vist.

 
VW kommer med en ny Passat, Phaeton og Touareg, og du kan se den fulde liste over nyheder til Paris Motor Show 2010 her.

– Kom med når Pro-Street.dk holder 5 års fødselsdagsevent!

Fakta
Event: Paris Motor Show 2010
Hjemmeside: http://www.mondialautomobile.com/

Tjek også

KIA e-Niro

KIA bekræfter 485 kilometers rækkevidde

KIA har netop præsenteret den helt officielle rækkevidde, på deres nylancerede KIA e-Niro, hvor ‘e’et ...