Hjem » Events » Biltræf » Galleri: Striben Ishøj Sæsonstart 2018

Galleri: Striben Ishøj Sæsonstart 2018

Det var det rene kaos af biler og mennesker, da sæsonstarten gik i gang i Ishøj lørdag aften

Live fra Sæsonstart 2018 Ishøj

Gepostet von Pro-Street.dk am Samstag, 7. April 2018

Videoen herover er vores live video fra Striben Ishøj Sæsonstart 2018

Der var lagt op til et brag af en sæsonstart for dette års mange biltræf, da Striben Ishøj lørdag aften fik arrangeret åbning i industrikvarteret i Ishøj.

Man skulle tro at samtlige 5.000 mennesker, som havde vist interesse for begivenheden på Facebook, valgte at komme op. Bilerne holdt i mega kø på alle indfaldsvejene til området, endda helt ned af afkørslen fra motorvejen, blot for at komme ud til det gigantiske biltræf lørdag aften.

Der var nogle timer forinden blevet annonceret, at området ville være spærret af og der ville være indkørselsforbud mellem klokken 21 og 05. Men det så ikke ud til at blive overholdt, da hele pladsen lige meget hvor du befandt dig, inkl. alle sidevejene, var proppet med biler. Politiet var kort til stede i starten af begivenheden, men forsvandt hurtigt igen og blev ikke set siden. Men det hele forløb også uden større problemer, så det havde været lidt spild af resourcer at opholde sig derude, for ordensmagten.

SE OGSÅ: Video fra Striben Ishøj Sæsonstart 2018

Der var meget gensyn med biler fra sidste sæson sidste år, men også en masse nye biler var kommet ud af gemmerne. Alt fra helt gamle Youngtimers og gamle amerikanerbiler, til  helt normale hverdags biler og så op til de helt hurtige Audi R8, Nissan GT-R, Lamborghini Gallardo mv. var at finde, på pladsen. Der var tilmed svenske biler, og folk fra hele Danmark, som deltog.

Træffet begyndte officielt klokken 20:00, men allerede flere timer forinden, havde de første taget plads. Denne gang var det også muligt at købe mad, drikke og slik, da tre madbiler havde taget plads. Lidt fyrværkeri afsluttede aftenen, før de mange mange biler atter kørte hjem igen eller videre ud i nattelivet.

Se det store galleri med bare et Lille udpluk af de mange biler, lige her.

Tjek også

Spar penge på brændstof på kør-selv ferien!

Spar penge på brændstof på kør-selv ferien!

Tiden er kommet, og mange danskere drager i disse dage sydpå i deres biler, og ...