Hjem » Events » Galleri: Gumball 3000 i København

Galleri: Gumball 3000 i København

Gumball3000

Helt unikt er vi kommet med ind i garagen, hvor de første Gumball3000 biler er blevet parkeret, så de kan blive klar til weekendes rally. Et hemmeligt sted i København, holder der biler for millioner, og flere kommer til!

 

Weekendens store Gumball300 start finder sted på Vester Voldgade i København, hvor hele rallyet sættes i gang på lørdag fra klokken 09:00. Afgang er søndag formiddag.

 

Det over 5.000 kilometer lange rally, skal køre gennem en masse lande i Europa, og slutter af med en stor afslutning med Formel 1 i Monaco.

 

Alverdens kendisser og rigmænd deltager i dette rally, som koster fra 300.000 kroner i deltagergebyr. Et dansk team er med i år, og det bliver kørt af Ekstra Bladets journalist, Anders Berner og hans makker Morten Schmidt. De vil køre rallyet i en udlånt Nissan Juke Nismo, som de dog oplevede problemer med i opstartsfacen, før den blev udskiftet med en kraftigere Juke Nismo. Det danske teams bil, koster mindre end deltagergebyret og er derved formentlig den billigste bil i Rallyets flåde af superbiler.

 

LÆS OGSÅ: Video med Gumball bilerne!

 

Undervejs vil de opdatere fra rallyet med billeder og indslag, og de har lovet at der bliver noget at glæde sig til! Vi er nogle stykker, som godt ville være i deres sko!

 

 

I galleriet kan du se billeder af de første biler som er landet i København, hvor de bliver folietret i en matsort folie, hvorefter diverse stickers bliver sat på dem.

 

Det bliver en fed weekend i København, hvor gaderne vil lyde af superbiler til langt ud på natten.

 

Du kan følge med i Ekstra Bladet Biler’s dækning af Gumball3000 her.

 

Hvad er Gumball 3000?

– Gumball 3000 bliver betegnet som et rally og ikke et race, hvilket betyder, at det ikke gælder om at komme først.

– I stedet kan man vinde hovedpræmien, som kaldes ’The Spirit of Gumball’. Trofæet bliver givet til det hold, som er mest unikt, udviser den største eventyrlyst og samtidig også går den ekstra meter for at nå i mål.

– Udover dén er der blandt andet også priser for bedste navigatør, dårligste opførsel og bedste bagsædepassager.

– Løbet er blevet kørt hvert år siden 1999, og det eneste, der ligger fast, er, at ruten skal være på 3000 miles. Hvilke lande, turen går gennem, skifter fra år til år.

– Deltagergebyret svinger fra 25.000 pund til det tredobbelte afhængig af ruten, og om bilerne skal flyves fra et kontinent til et andet.

– Den høje pris gør, at Gumball 3000 tiltrækker nogle af verdens rigeste folk.

– I 2007 kørte en Gumball-deltager frontalt sammen med en anden bilist i Makedonien. Bilisten og hans passager døde, og løbsdeltagerne flygtede fra stedet. Efter episoden blev resten af løbet aflyst.

– I år går ruten fra København til Monaco gennem Stockholm, Helsinki, St. Petersborg, Talinn, Riga, Warszawa, Wien og Verona i Italien

 

Tjek også

Galleri: Copenhagen Historic Grand Prix 2018 sætter atter engang nye rekorder

I den forgangne weekend fik Bellahøj Park igen besøg af flere racerbiler, flere deltagere og flere tilskuere end nogensinde før