Hjem » Events » Galleri: Bilsport Motor Show 2018 i Malmø

Galleri: Bilsport Motor Show 2018 i Malmø

Vi tog en tur til Malmø, for at se nærmere på det store Bilsport Motor Show 2018 i MalmöMassan messehallen

Et af årets allersidste bilmesser, Bilsport Motor Show 2018, blev afholdt i denne weekend i MalmöMassan messehallen. Vi tog over broen, for at kigge nærmere på de mange biler, som var tilmeldt den store messe.

Selve messehallen MalmöMassan, er placeret et stenkast fra det store shoppingcenter Emporia i Malmö. Og det betyder, at hvis man havde sin kæreste eller andre med, som måske ikke lige havde den største interesse for biler og motorcykler mv., så kunne de blive placeret i det store butikscenter imens.

Inde i selve hallen, var der linet en masse biler op fra indgangen og ud i de to første sektioner. I midten af hallen blev det så delt op med den række amerikanerbiler, som blev sluttet op af forskellige racerbiler og legetøj, mens der bagerst var placeret en masse forskellige ting og underholdnings områder for de aller mindste.

Bilsport Motor Show 2018 bød også på en række forskellige spisesteder, i blandt de 10.000 kvadratmeter store areal. Der var intet udendørs action, så messen var blot en ren stillestående udstilling.

En længere række gengangere

Blandt den store mængde udstillede biler, fandt man også flere gengangere. Så hvis du har besøgt et eller flere bilshows tidligere på året, ville du formentlig støde på flere af de samme biler igen her i Malmø. Der var dog også en mindre gruppe nye biler, som vi ikke havde set før. Men man skulle gå i detaljer på bilerne, for desværre ikke bare at gå ind – og ud igen kort efter.

En række danskere havde også fundet vej til messen, og her kunne man blandt andet finde danske Kim Nielsens seneste påfund, på den hvide Audi A6 Allroad – en bil der virkelig sætter standarden højt, for danske biler. En klar ‘udenlandsk-værdig-vinderbil’, med masser af lækre og eksklusive detaljer!

Gruppen af danske biler havde generelt en meget høj standard, og man kunne måske godt føle lidt at man “var taget til Essen Motorshow”, bare i langt mindre omfang. Messen i Malmø var desværre hurtigt overset, og vi brugte måske omkring 2-2.5 time i alt, som er det vi plejer at bruge mere end dem som blot kommer og skal se udstillingen. Men det var en fin måde at slutte året af på, og et pænt fremmøde, til trods for årstiden.

Filmbil fra Fast and Furious Tokyo Drift

En matgrøn Nissan Silvia S15, havde også fundet plads på Bilsport Motor Show 2018. Og den havde en helt særlig historie.

Vi kom i kontakt med ejeren, som hurtigt fortalte at hans Nissan Silvia S15 var en af de syv biler fra filmen Fast and Furious Tokyo Drift. Bilen var oprindeligt sølvfarvet inde under det matgrønne folie, og ved nærmere eftersyn meget bulet.

De mange buler og det ujævne tag, stammede fra et uheld under optagelserne, hvor filmbilens motorhjelm var blæst op i taget, og forårsaget en skade. Deudover var den grønne Silvia S15 blot en skal, da ejeren købte bilen. Den var nemlig strippet helt for indmad og motor, da den kun skulle bruges til stunts, som den så aldrig endte med i sidste ende og derfor overlevede filmen.

I en af de sidste scener i filmen, kan man faktisk se den eksakte bil drifte ud i det fjerne, fortalte ejeren.

Se de mange billeder i galleriet herunder.

Shownotes

Begivenhed: Bilsport Motor Show 2018
Lokation: MalmöMassan, ved siden af Emporia
Priser: 200 SEK, 180 SEK i forsalg og 160 SEK for unge mellem 8-15 år
Mere information: www.BilsportMotorShow.se

Estimeret tidsforbrug: 40-60 minutter som publikum, 2-2.5 time som medie/fotograf
Konklusion: Bilsport Motor Show 2018 er et af årets sidste bilmesser, og ønsker man ikke at drage den lange vej til Essen Motor Show, så kan dette event godt være et udmærket alternativ. Bilsport Motor Show i Malmø er ikke den største begivenhed, og der er en række gengangere fra de tidligere shows samme år. Bilsport Motor Show 2018 er en fin måde at afslutte året af på, og hvis du har konen med kan hun altid blive smidt af i det nærliggende shoppingcenter, Emporia.

 

Tjek også

EFTERLYSNING: Sebastian savner din røde VW Beetle

En rød VW Beetle er forsvundet – har du set den?